FG frivillighedsbevis

Har du lyst til at kaste dig ud i spændende aktiviteter og projekter?

På Fredericia Gymnasium er der rig mulighed for at deltage i frivilligt arbejde i vores mange elevorganisationer, hvor du kan møde elever på tværs af klasser og årgange. Du kan her dyrker mange forskellige interesser: Arrangere filmaftener, organisere store fester og musikfestivaller, skrive for elevbladet, lave kampagner for Sex og Samfund, hjælpe udsatte familier i kommunen, udvikle på uddannelsen i elevrådet, gennemføre Lan-party og meget andet.

På Fredericia Gymnasium håber vi på, at du kan have lyst til at kaste dig ud i frivillige aktiviteter, da vi har en tro på, at du både kan se, at du gør en forskel, samtidig med, at du erhverver nogle kompetencer i forbindelse hermed.

Du har mulighed for at få udstedt et “frivillighedsbevis”, hvis du har været frivillig aktiv i 20 timer eller mere. Frivillighedsbeviset kan vedlægges dit CV eller eksamensbevis ved ansøgning til studie eller job. Udfyld nedenstående skabelon og send til vicerektor Peter Knudsen (pk@fredericia-gym.dk), så vurderer han om du er berettiget til diplomet, underskriver det og sender det tilbage.

Link til skabelon