Generelt:

• Det er yderst vigtigt, at læreren udstikker præcise krav og mål for, hvad gruppearbejdet skal munde ud i.
• Eleverne skal have en baggrundsviden om emnet inden gruppearbejdets start. Det er vigtigt, at læreren har været med til at formidle denne viden.
• Grupperne må ikke være for store, da det er vigtigt at alle kommer til orde. Ofte er grupper på fire et godt valg.
• Variation mellem selvvalgte og lærervalgte grupper. Desuden skal der i de lærervalgte grupper foretages en variation mellem niveau-, gennemsnits- og den tilfældigt inddelte gruppe.
• Opfølgning på gruppearbejde i samme lektion. Dette sikre en vis seriøsitet i grupperne samtidig med, at arbejdet er frisk i erindringen. Eksempel: Læreroplæg gruppearbejde opsamling på klassen (resultater, svar)
• Gruppearbejde er specielt godt til længere-varende projekter.
• Pararbejde er godt f.eks. til mindre diskussioner om et emne/lektien. Kan med fordel foregå midt i lektionen og dermed virke som en variation.
• Det kan være en god ide at dele klassen på en sådan måde, at den ene halvdel laver gruppe- arbejde, mens den anden halvdel modtager tavleundervisning. Senere bytter man. Det er en fordel, fordi det giver mere ro og koncentration i klassen samtidig med, at det bliver lettere for evt. usikre elever at komme til orde.
• Alle elever læser en lektie hjemme. Lektien bliver delt ud på grupper. Grupperne forbereder hver især et lille oplæg om deres del af lektien. Lektionen afsluttes med disse oplæg.
• Benyt IT mulighederne mere i underviningen. IT bør ikke kun benyttes i form af tekstbehandling men også i form af f.eks. internet, CD-rom osv.
• Det kan være godt at arbejde i faste grupper over en længere periode, da man på denne måde automatisk begynder at stille flere krav til hinanden for at få gruppearbejdet til at fungere.
• Nulgruppen. Måske bedre kendt som skod- gruppen, hvori de elever, som ikke har forberedt sig, arbejder sammen. Uforberedte elever er tit en belastning for gruppearbejde. Denne belastning undgås ved at benytte nulgruppen.
• ...og selvfølgelig bør læreren gå rundt til grupperne for at give inspiration og inputs samt, at sørge for at ingen grupper kommer ud på et sidespor.

Tavleundervisning:

• Bør prioriteres højt, da det giver et stort fagligt udbytte.
• Det er dog vigtigt, at tavleundervisningen ikke kommer til at udfylde alle 90 minutter. Der bør være mærkbar variation af undervisningsformen hver time.
• Den gennemgåede teori bør, hvis det er muligt, umiddelbart efter afprøves i praksis.
• Det er vigtigt, at læreren stiller mange spørgsmål ud til klassen. Dette bevirker, at eleverne ikke falder hen samtidig med, at udbyttet bliver et fælles produkt.
• Lav mange notater på tavlen (overskrifter, elevformuleringer, overskuelige; evt. punkt- eller skemaform)
• Disposition for undervisningen præsenteres i begyndelsen af lektionen. Dette giver bedre mulighed for deltagelse fra elevernes side, fordi der opstår et fælles mål.
• Evt. opfølgning på det væsentlige fra forrige lektion i starten af timen. Dette er med til at skabe en bedre sammenhæng og dermed større forståelse af stoffet.
• Bryd med lærerbøgerne - Inddrag f.eks. nutidige artikler eller lignende, da dette skaber relation til virkeligheden og hjælper eleverne med at for- holde sig til stoffet.
• Tavleundervisningen kan varieres med en lille individuel opgave. Dette skaber både variation og ro samtidig med, at eleven får sat fokus på sine egne evner.
• Anvend den nye projektor i højere grad f.eks. til at vise ting fra nettet.
• Benyt film i sammenhænge, hvor det kan have relevans.
• Ekskursioner er en god ting, og det behøver ikke nødvendigvis være dyrt. Det er altid godt at få afprøvet teorien i praksis samtidig med, at det skaber sammenhæng og overblik.

Humanistiske fag:

• Gruppearbejde skal helst foregå på det pågældende sprog
• Arbejdsspørgsmål til træning af samtale i sprogfag. Disse spørgsmål kan med fordel besvares i par.
• Niveaudelte grammatikgrupper.
• To elever får til opgave at lave referat af timen. Referatet skrives på computer, rettes derefter af læreren for til sidst at blive lagt ind på E-drevet, så det er tilgængeligt for alle klassens elever som supplement til egne noter. Dette sikrer gode noter.

• Undervisningen skal om muligt foregå på pågældende sprog.
• Variation mellem samtale og grammatik.
• Træning af ekstemporaltekster.

Naturvidenskabelige fag:

• Kan med fordel anvendes til:
• rapportskrivning
• opgaveregning
• træning af opgaver uden hjælpemidler (matematik)
• retning af aflevering
• bevisførelse

• Elever gennemgår beviser, øvelser, opgaver og lignende ved tavlen (eksamenstræning).
• Teori læses som lektie før gennemgang på klassen. Dette bevirker, at eleverne bedre kan deltage aktivt i tavleundervisningen.
• Tavleundervisningen bør varieres med opgaveregning.
• Gennemgang af afleveringer og rapporter

Tværfaglig undervisning:

• Tværfaglighed er en kærkommen afveksling.
• Planlægningen er uhyre vigtig for, at et tværfagligt samarbejde kan fungere.
• Lærerne bør planlægge undervisningen således, at man har samme emne i flere fag på samme tid, da dette giver rigtigt godt indblik i emnet
• Tværfaglig undervisning bør også foregå på tværs af faggrupper f.eks. projekt om atomvåben i tysk, dansk og fysik.
• Man kan med fordel få en anden lærer til at holde foredrag for klassen om et emne, som ligger uden for ens fagområde.

Elevindsats:

• Selvdisciplin er nøgleordet. Det indbefatter:
• ro
• komme til tiden
• forberedelse
• koncentration
• engagement
• seriøsitet
• ansvarsbevidsthed
• positiv indstilling
• Eleverne bør (i stedet for blot at brokke sig) komme med konstruktive forslag til, hvordan undervisningen bør forløbe.
• Elever bør af og til deltage i valg af tekster og emner. Valget bør træffes på baggrund af viden om valgmulighederne.
• Starte gruppearbejde med at fastsætte, hvilke krav man stiller til hinanden.
• ...og lærere og elever bør selvfølgelig respektere og stille krav til hinanden.