Den gode time - gode ideer til afvikling af den gode time
|
Denne folder er i samarbejde med resten af elevrådet udarbejdet i maj 2002 af:
- Pia Nissen, 2.y
- Vibe Grønfeldt, 2.x
- Jens Jakob Petersen, 2.z
- Mattias Enggård, 3.z
- Dorthe Ravnsbæk, 3.y
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til folderen, er du velkommen til at henvende dig til en af os. Vi håber, at du må få glæde af folderen.
|
Den gode time
Af evalueringsugen fremgik det tydeligt at et flertal blandt eleverne finder overvejende mange fordele ved den nuværende lektionslængde, og at de derfor ønsker at fortsætte med 90-minutters-lektioner.
Selvfølgelig har både elever og lærere meget at lære
med hensyn til både arbejdsformer og tilgang. Derfor har elevrådet
forsøgt at samle gode konstruktive idéer og generelle retningslinjer
ovenpå februar måneds evaluering. Formålet med kataloget
er, at dele erfaringer for dermed at udnytte lektionerne bedst muligt.
Det er elevrådets opfattelse, at både elever og lærere
har været glade for muligheden for at drøfte undervisningen,
og vi håber, at evaluering fremover vil blive en del af dagligdagen
og at en evalueringsuge, som den netop overståede, vil blive gentaget
i de kommende år.
Kataloget er en sammenfatning af klassernes opfattelse af, hvordan 'den
gode time' kan forløbe. Hvilke arbejdsformer, elementer og kombinationer
giver den bedste udnyttelse af 90-minutters-lektionerne?
Der findes selvsagt ingen klokkeklar facitliste for 'den gode time'.
Katalogets indhold skal kun opfattes som forslag, og nogle af disse er
utvivlsomt allerede en naturlig del af dine timer. Men brug folderen som
et værktøj til at skabe en bedre time for både lærere
og elever.
Venlig hilsen, Elevrådets evalueringsgruppe.
Indhold |
|
| |
|
| Generelt |
Gruppearbejde
Tavleundervisning |
Her er samlet generelle ideer om den gode times forløb. |
| |
|
|
| Humanistiske fag |
Gruppearbejde
Tavleundervisning |
Skal ses som et supplement til de generelle ideer. Disse gælder dog specielt humanistiske fag. |
| |
|
|
| Naturvidenskabelige fag |
Gruppearbejde
Tavleundervisning |
Som afsnittet om humanistiske fag. Disse ideer gælder blot specielt de naturvidenskabelige fag. |
| |
|
|
| Tværfaglig undervisning |
|
Ideer til hvordan tværfaglig undervisning fungerer godt. |
| |
|
|
| Elevindsatsen |
|
Hvilken elevindsats kræves hvis lektionerne skal udnyttes optimalt |
|
 |
Generelt:
Gruppearbejde:
-
Det er yderst vigtigt, at læreren udstikker præcise krav og
mål for, hvad gruppearbejdet skal munde ud i.
-
Eleverne skal have en baggrundsviden om emnet inden gruppearbejdets start.
Det er vigtigt, at læreren har været med til at formidle denne
viden.
-
Grupperne må ikke være for store, da det er vigtigt at alle
kommer til orde. Ofte er grupper på fire et godt valg.
-
Variation mellem selvvalgte og lærervalgte grupper. Desuden skal
der i de lærervalgte grupper foretages en variation mellem niveau-,
gennemsnits- og den tilfældigt inddelte gruppe.
-
Opfølgning på gruppearbejde i samme lektion. Dette sikre en
vis seriøsitet i grupperne samtidig med, at arbejdet er frisk i
erindringen. Eksempel: Læreroplæg gruppearbejde opsamling på
klassen (resultater, svar)
-
Gruppearbejde er specielt godt til længere-varende projekter.
-
Pararbejde er godt f.eks. til mindre diskussioner om et emne/lektien. Kan
med fordel foregå midt i lektionen og dermed virke som en variation.
-
Det kan være en god ide at dele klassen på en sådan måde,
at den ene halvdel laver gruppe- arbejde, mens den anden halvdel modtager
tavleundervisning. Senere bytter man. Det er en fordel, fordi det giver
mere ro og koncentration i klassen samtidig med, at det bliver lettere
for evt. usikre elever at komme til orde.
-
Alle elever læser en lektie hjemme. Lektien bliver delt ud på
grupper. Grupperne forbereder hver især et lille oplæg om deres
del af lektien. Lektionen afsluttes med disse oplæg.
-
Benyt IT mulighederne mere i underviningen. IT bør ikke kun benyttes
i form af tekstbehandling men også i form af f.eks. internet, CD-rom
osv.
-
Det kan være godt at arbejde i faste grupper over en længere
periode, da man på denne måde automatisk begynder at stille
flere krav til hinanden for at få gruppearbejdet til at fungere.
-
Nulgruppen. Måske bedre kendt som skod- gruppen, hvori de elever,
som ikke har forberedt sig, arbejder sammen. Uforberedte elever er tit
en belastning for gruppearbejde. Denne belastning undgås ved at benytte
nulgruppen.
-
...og selvfølgelig bør læreren gå rundt til grupperne
for at give inspiration og inputs samt, at sørge for at ingen
grupper kommer ud på et sidespor.
| |
 |
Tavleundervisning:
-
Bør prioriteres højt, da det giver et stort fagligt udbytte.
-
Det er dog vigtigt, at tavleundervisningen ikke kommer til at udfylde alle
90 minutter. Der bør være mærkbar variation af undervisningsformen
hver time.
-
Den gennemgåede teori bør, hvis det er muligt, umiddelbart
efter afprøves i praksis.
-
Det er vigtigt, at læreren stiller mange spørgsmål ud
til klassen. Dette bevirker, at eleverne ikke falder hen samtidig med,
at udbyttet bliver et fælles produkt.
-
Lav mange notater på tavlen (overskrifter, elevformuleringer, overskuelige;
evt. punkt- eller skemaform)
-
Disposition for undervisningen præsenteres i begyndelsen af lektionen.
Dette giver bedre mulighed for deltagelse fra elevernes side, fordi der
opstår et fælles mål.
-
Evt. opfølgning på det væsentlige fra forrige lektion
i starten af timen. Dette er med til at skabe en bedre sammenhæng
og dermed større forståelse af stoffet.
-
Bryd med lærerbøgerne - Inddrag f.eks. nutidige artikler eller
lignende, da dette skaber relation til virkeligheden og hjælper eleverne
med at for- holde sig til stoffet.
-
Tavleundervisningen kan varieres med en lille individuel opgave. Dette
skaber både variation og ro samtidig med, at eleven får sat
fokus på sine egne evner.
-
Anvend den nye projektor i højere grad f.eks. til at vise ting fra
nettet.
-
Benyt film i sammenhænge, hvor det kan have relevans.
-
Ekskursioner er en god ting, og det behøver ikke nødvendigvis
være dyrt. Det er altid godt at få afprøvet teorien
i praksis samtidig med, at det skaber sammenhæng og overblik.
| |
 |
Humanistiske fag:
Gruppearbejde:
-
Gruppearbejde skal helst foregå på det pågældende
sprog
-
Arbejdsspørgsmål til træning af samtale i sprogfag.
Disse spørgsmål kan med fordel besvares i par.
-
Niveaudelte grammatikgrupper.
-
To elever får til opgave at lave referat af timen. Referatet skrives
på computer, rettes derefter af læreren for til sidst at blive
lagt ind på E-drevet, så det er tilgængeligt for alle
klassens elever som supplement til egne noter. Dette sikrer gode noter.
Tavleundervisning:
-
Undervisningen skal om muligt foregå på pågældende
sprog.
-
Variation mellem samtale og grammatik.
-
Træning af ekstemporaltekster.
Naturvidenskabelige fag:
Gruppearbejde:
-
Kan med fordel anvendes til:
-
rapportskrivning
-
opgaveregning
-
træning af opgaver uden hjælpemidler (matematik)
-
retning af aflevering
-
bevisførelse
Tavleundervisning:
-
Elever gennemgår beviser, øvelser, opgaver og lignende ved
tavlen (eksamenstræning).
-
Teori læses som lektie før gennemgang på klassen. Dette
bevirker, at eleverne bedre kan deltage aktivt i tavleundervisningen.
-
Tavleundervisningen bør varieres med opgaveregning.
-
Gennemgang af afleveringer og rapporter
Tværfaglig undervisning:
-
Tværfaglighed er en kærkommen afveksling.
-
Planlægningen er uhyre vigtig for, at et tværfagligt samarbejde
kan fungere.
-
Lærerne bør planlægge undervisningen således,
at man har samme emne i flere fag på samme tid, da dette giver rigtigt
godt indblik i emnet
-
Tværfaglig undervisning bør også foregå på
tværs af faggrupper f.eks. projekt om atomvåben i tysk, dansk
og fysik.
-
Man kan med fordel få en anden lærer til at holde foredrag
for klassen om et emne, som ligger uden for ens fagområde.
Elevindsats:
-
Selvdisciplin er nøgleordet. Det indbefatter:
-
ro
-
komme til tiden
-
forberedelse
-
koncentration
-
engagement
-
seriøsitet
-
ansvarsbevidsthed
-
positiv indstilling
-
Eleverne bør (i stedet for blot at brokke sig) komme med konstruktive
forslag til, hvordan undervisningen bør forløbe.
-
Elever bør af og til deltage i valg af tekster og emner. Valget
bør træffes på baggrund af viden om valgmulighederne.
-
Starte gruppearbejde med at fastsætte, hvilke krav man stiller til
hinanden.
-
...og lærere og elever bør selvfølgelig respektere og
stille krav til hinanden.
|
|