| Elever fra de fem almene gymnasier i Fredericia, Kolding og Vejle står bag konceptet og spiller selv med i den biografreklame for stx, som vises i biograferne i de tre byer i januar måned. De 15 elever, tre fra hvert af gymnasierne, mødtes til en fælles workshop hos det vejlensiske reklamebureau, som skulle producere filmen. Over en spadseretur, en pudekamp og en heftigt underholdende brainstorm fandt man frem til den idé, som filmen er baseret på: de oceaner af muligheder, som en eksamen fra det almene gymnasium giver. At eleverne også fandt frem til filmens genre gør både forløbet og resultatet endnu mere spændende. |