Dimissionen blev afholdt som sædvanligt i en propfyldt hal, hvor 200 gymnasieelever og 50 kursister fik overrakt deres eksamensbeviser. Jubilarer, skolens lærere og ikke mindst dimittendernes familiemedlemmer overværede programmet, som indeholdt årsberetningen, rektors dimissionstale, jubilartalen, dimittendtalen og legatuddelingen.
Efter dimissionen, som ud over talerne bød på flotte musiknumre og CoffeeHouse-underholdning, var skolen vært ved en reception.