HF-studietur til Amsterdam, Holland
|
Som nogen af jer nok ved, var 2h klasserne i uge 41 i Amsterdam, som sjovt nok ligger i Holland. Turen var en rigtig god og stor oplevelse. Det, at opleve et andet land, dvs. et udenfor trekantsområdet, på så tæt hold, som vi gjorde, gør en studietur rigtig god.
|
| |
Prøv at spørge dig selv, hvad det første er, du kommer i tanke om, når du tænker ”Amsterdam”. Jeg kan let fortælle dig, at du enten tænker på Redlight District eller på hash(kager), som selvfølgelig er fuldstændige lovlige, dvs. begge dele.
Redlight så vi naturligvis også … gentagne gange.
|
Og selvfølgelig er disse ”turistattraktionerne”, men der er også andre ting, man måske ikke lige sådan med det samme ville forbinde Amsterdam med. Fx at Rembrandt har boet i centrum, og at hans hus (fra 1600 og hvidkål) stadig står der med alle hans personlige ejendele i.
Apropos Rembrandt: vi var på det Hollandske Nationalmuseum (Rijksmuseum ) for bl.a. at se Nattevagten, som er et ufatteligt imponerende maleri på 363 x 437 cm.
Desuden var vi på Tropenmuseum - og nej, det er ikke det, der svarer til Randers regnskov. Det er et museum, der viser Holland gennem tiderne.
|
| |
Og tilmed er nattelivet helt fantastisk, bartendere og andre ”servicemedarbejdere” byder dig indenfor til en øl eller andet (de havde nok gennemskuet, vi var danskere, og at vi havde penge på lommen), men generelt er folk bare rigtig flinke. Jeg kan varmt anbefale jer at tage til Holland, bl.a. for at opleve den hollandske kultur og selvfølgelig også nattelivet.
|
Dette var bare nogle af højdepunkterne. Tak til 2p, 2q og tak til Helle Floor, Claus Behrendsen og Morten Mikkelsen for en rigtig fed tur. |
|
|
|