2z i Tjekkiet, marts 2004 |
| |
Efter vores afgang fra gymnasiet fredag aften kørte den godt fyldte bus imod Tjekkiet, med et lille grænsestop undervejs. Lørdag morgen gjorde vi holdt i en lille by nær Theresienstadt, hvor vi spiste morgenmad på et danskejet motel. Derefter gik turen mod Theresienstadt, hvor vi fik en guidet rundtur. Mellem de gamle bygninger var der en uhyggelig stemning og man kunne ikke forestille sig den store mængde mennesker som havde levet under de kummerlige forhold under 2. verdenskrig. Opholdet i den tidligere kz-lejr blev da heldigvis også meget kort og stemningen livede lidt op, da man igen sad i bussen på vej mod de böhmiske bjerge og vores første hotel, Hruba Skala. |
| |
 |
|
 |
| |
Allerede om eftermiddagen på den første dag blev der sat gang i de grænseoverskridende aktiviteter. Der var zipline, hvilket var en svævebane over en ca. 40 meter dyb kløft, hvorefter man kunne gå tilbage igen via en tovbro, som bestod af et tov til at gå på og to til at holde fast i. For nogle var det meget grænseoverskridende at komme igennem denne øvelse, mens nogle få tog det meget roligt. Det skal siges at langt de fleste og da vist også alle lærerne kom igennem. Disse skræmmende aktiviteter blev efterfulgt af en mere rolig og smuk gåtur gennem området sammen med to af vores guider, som fortalte løs om terrænet og de mærkelige navne på de omkringliggende områder. |
| |
| Dag to bragte igen en masse grænseoverskridende og hårde fysiske oplevelser med sig. Der var mountainbike rundt i terrænet, hvor det gik op og ned af stenede bjergsider og ind over marker. Man kunne vælge mellem den korte eller den lange rute, som var hhv. 15 og 25 km. Den anden halvdel af dagen gik med klatring og rappeling. Dette foregik halvvejs oppe af et bjerg hvor der stak en klippe ud, hvilket gav gode muligheder for disse abeagtige udfoldelser. Ved klatringen kunne man vælge mellem to ruter op ad klippen, og det var da også sjovt at prøve at klatre rigtigt op ad bjergsiderne. Mindre sjovt var det når man kom lidt op - der var udsigt over hele dalen og der var meget, meget langt ned, så os med højdeskræk holdt os lidt på afstand. Rappelingen foregik ned ad klippen, ca. 22 m, og der kunne man virkelig se, om folk havde problemer med højder. Nogle undlod helt at rappele, andre firede sig meget forsigtigt ned, mens atter andre bare sprang ud over kanten. Men for mange var det noget nyt og sjovt at prøve, og når først folk var kommet ned, bredte der sig store smil på deres ansigter. |
| |
 |
|
 |
| |
Tredjedagen tilbragte vi med orienteringsløb og team-building. Orienteringsløbet foregik i området omkring slottet, hvor vi fik stukket et kort og et kompas i hånden og så ellers blev sluppet løs. Heldigvis lå posterne langs med vejen, for ellers kunne man da have frygtet, at nogle ville fare vild i det uvejsomme bjergområde. Team-building foregik nogle kilometer fra slottet: Vi blev delt ind i to grupper, som hver fik en guide til at lede os rundt i området, hvor der var sat alle mulige forhindringer op, og oftest skulle man hjælpe hinanden med at passere dem. Formålet med dette var at styrke det interne sammenhold i klassen. |
| |
 |
|
 |
| |
| Tirsdag kørte vi til Prag, hvor vi blev indlogeret på det nedprioriterede hotel Ronni. I Prag var vi inde og se Hradcany-slottet, det gamle præsident-palads, samt et museum om landets tid i skyggen af kommunismen. Vi var også på rundtur på egen hånd, hvor vi havde fået et kort og et spørgeskema om byen, som vi skulle besvare ved hjælp af bøger, billeder og ved at spørge diverse omvandrende tjekker. Ellers fik vi en del fritid i Prag, hvor vi kunne gå rundt på egen hånd og shoppe, slappe af og nyde det lækre vejr som vi var så heldige at ha'. Onsdag aften var nok den største oplevelse under turen, da lærerne havde skaffet billetter til ishockeykampen mellem Slavia Prag og Sparta Prag. Det var en underholdende og spændende oplevelse med en kampatmosfære som man sjældent oplever herhjemme, og man kunne da også mærke, at alle var helt opstemte og glade, da kampen var færdig. |
| |
 |
|
 |
| |
| Torsdag aften gik turen så igen mod Danmark og vi kunne se frem til en lang tur på femten timer. Alle var trætte og der var en dejlig fred i bussen. Da vi kom hjem til Danmark fredag middag virkede alle trætte og uoplagte, og de fleste skulle vist også bare direkte hjem. Men den generelle holdning var, at det havde været en kanon fed tur, og langt de fleste kunne vist godt have brugt en uge mere. |
| |
| |
|
Michael Skjødt Sørensen |
|
|