3c - Rejsebrev fra Sarajevo
|
| 3c på Fredericia Gymnasium arbejder sammen med Mostar Gymnasium i Bosnien og Hercegovina. Efter at have skrevet sammen via e-mail og MSN med Mostareleverne, blev vi mødt med kindkys på Mostar busstation, hvor vi blev hentet af de værter, vi skulle indkvarteres hos. Værterne repræsenterer to forskellige etniske grupper: bosniske-kroater (romersk-katolske) og bosniakker (muslimer), der går på det samme gymnasium men på adskilte skolelinjer. Trods sprogvanskeligheder gik samtalerne nogenlunde flydende og mobilnumre blev hurtigt udvekslet. |
| Mens vores klassekammerat Mohammed oplevede et hjemmevant muslimsk miljø med bøn i den lokale moske og overholdelse af ramadanen, den muslimske faste, bød indkvarteringen for de fleste af os på et meget fremmed miljø med store kulturelle forskelle danskere og bosniere imellem. |
| |
 |
|
De to etniske grupper i Mostar lever adskilt i byen og kan ikke ubemærket krydse over byens grænser. Dette kan ikke ændres med et godt dansk humør og hygge, men målet var at komme i dialog om det at være sammen, og udvikle fællesskab på trods af forskelligheder.
Problemet med etniske grænser oplevede vi f.eks. da vi ønskede at spise samlet med værterne. Det udløste en konflikt omkring spisestedets placering - skulle det være på den bosnisk-kroatiske side eller på den bosniakiske side af Mostar? Da vi endelig valgte at spise på den bosniakiske side, opstod et nyt problem, idet tjeneren (muslim) fornærmede de bosniske kroatere, der valgte at udvandre fra spisestedet.
Heldigvis fik vi dog senere i udvekslingen samlet de to etniske grupper, som da vi afholdt et møde om synspunkter på demokrati, identitet og kultur. Det er et ømtåleligt emne for de lokale unge pga. af borgerkrigen i 1990’erne.
|
|
| |
| FG-eleverne lagde ud med at fortælle om forholdene hjemme i Danmark. Det blev bl.a. fremlagt, at Ungdommens Hus i Fredericia gerne må suppleres med et ungdomssted mere, der appellerer bredere end det eksisterende hus i Norgesgade. Desuden ønskes der en grøn dimension i forbindelse med de store byplaner for Kemira-grunden. Det er vigtigt, at grønne visioner kommer til at spille en rolle ved byplanlægningen. |
| Mostar-eleverne er kede af den etniske deling, som forhindrer en reel forening af byen. De unge føler, at deres forældre, gymnasiet og politikerne er med til at fastholde den etniske adskillelse, der gør dem til ofre for borgerkrigen. De ser frem til en fremtid, hvor det at tilhøre en bestemt etnisk gruppe og dermed religion ikke låser dem i bestemte områder og sociale roller. |
| |
 |
| |
| Som en del af vores biologi A-niveau lavede vi biologi-øvelse sammen med Mostar-eleverne. Det var sjovt at skulle betjene mikroskop, forstå øvelsesvejledning og lærerinstruktion sammen på trods af vanskeligheder med forskellige begreber og arbejdsmetoder. Undervisningen i klasserne er mere formel og baseret på lærerautoritet med sorte notesbøger. |
| |
|
| |
| Vi fortsatte vores studietur til Blagaj (10 km udenfor Mostar). Her blev vi modtaget af Tanovic-familien, der har et hotel lige ned til Bunafloden. Vi lavede biologiske undersøgelser af vandforhold, og undersøgte blandt andet sigtbarheden, strømhastigheden og smådyr. Derefter gik vi op på et nærliggende bjerg og så på planter, mos og lav. Bjergsiden repræsenterer en stor planterigdom og vi fik repeteret vores viden om vækstvilkår og plantetyper. Desuden lå der på toppen af bjerget en ruin. Der har fra oldtiden til 1800-tallet været en befæstning for romere og ottomanere, der kontrollerede Mostarsletten, der med sit Middelhavsklima er meget frugtbar. |
|
| |
 |
| |
| Næste dag havde vi Green Vision, et guideselskab i Sarajevo, til at føre os ind i urskoven, Perucica, i Nationalparken Sutjeska. Da vi ankom til startstedet i 1200 meters højde var alt gråt pga. skyerne. Inde i urskoven fandt vi spor af bjørnekløer og -hår på træstammer. Terrænet var kuperet, mudret og med vandløb, der skulle krydses. Undervejs stoppede vi og studerede, hvordan naturens eget kredsløb sørger for nedbrydning af træer og vækst af unge skud. Det var en fantastisk dag i en af Europas sidste urskove. |
| |
 |
| |
Alt i alt er vi blevet udfordret på vores faglighed i mange fag, især biologi og historie. Klassesammenholdet er også blevet styrket. Vi ser frem til at kunne modtage gæsterne fra Bosnien og Hercegovina i april 2008, men der skal rejses penge til flybilletterne først, så arbejdet kalder.
|
|
Camilla Mulvad og Lotte Tranberg, 3c |
|
| |
 |
