Mail fra Island |
| |
3c er på studietur i Island med studieretningsfaget biologi og med dansk. Studieturen er del af et projekt, som bl.a. indebærer fagligt samarbejde og udveksling med Fjölbrautaskólinn i Reykjavik. Projektet får økonomisk støtte af NordPlus-programmet. |
|
| Eleverne sender løbende mailberetninger og billeder til skolen: |
| |
| Reykjavík, torsdag den 18. september |
Her er en lille hilsen fra Island. I dag har vi været på Fjölbrautaskólinn, der er en multilinjeskole, hvor handelsskole, gymnasium og teknisk skole er slået sammen. Her blev vi introduceret til det islandske skolesystem og fik en rundvisning af islandske elever.
Skolen rummer 1.300 elever på dagshold og 1.000 elever på aftenhold, fordelt på linjer som kosmetik, teknik, kunst, akademiske fag, sygepleje- og samfundsvidenskab. |
| |
Om eftermiddagen tog vi ind til Reykjavik, hvor vi fik frit løb i et par timer, hvorefter vi mødtes med en af Annas bekendte, der viste os de historiske og kulturelle seværdigheder i byens centrum. Vi så Rådhuset, der var bygget på vandet, det første gymnasium, domkirken og det nye musikhus, tegnet af den danskboende islanske arkitekt Ólafur Eliasson. Vi så Islands svar på Kim Larsen og hørte om instederne i byens natteliv. Efter en lang og KØLIG dag er vi kommet hjem på vandrehjemmet og venter spændt på drengenes gastronomiske evner. |
| |
|
Mange hilsner fra 3c her i Reykjavik |
| |
|
|
 |
| |
 |
|
|
| |
 |
| |
Reykjavík, fredag den 19. september |
Endnu en hilsen her fra 3c i Reykjavik. Så er dag 2 næsten omme. I dag har vi været på en 8-timers tur, som startede rigtig godt – vi glemte guiden, Jens! Da Jens var kommet ombord på bussen kørte vi mod første stop. På turen så vi ”Den gyldne cirkel”, som bestod af de tre store attraktioner Þingvillir, Geysir og Gullfoss. Navnet har de fået, fordi man kan køre i en cirkel og opleve alle tre steder.
|
| |
Ved Þingvillir ligger Islands største natursø, Þingvallavatn. Søen ligger mellem to kontinentplader – den nordamerikanske og den euroasiatiske. De to plader har trukket sig fra hinanden, og derfor er søen sunket 114 meter. Gejseren Geysir, som ikke længere er aktiv, har lagt navn til fænomenet verden over. De andre gejsere, som vi så, sendte kogende vand og damp op i 25 – 30 meters højde med et par minutters mellemrum. Dette var vældig fascinerende og meget smukt.
Gullfoss, som betyder gyldent vand, er et vandfald. Det har fået navnet, fordi når solen rammer dette vandfalds finregn, dannes der smukke regnbuer; vi så dem desværre ikke i dag pga. dårligt vejr. Vandet fra dette vandfald stammer fra en gletsjer, hvis smeltevand løber ned i åen Hvítá, derfor var vandet ikke klart, men meget hvidt. |
| |
Efter det sidste stop ved et andet vandfald, Faxi, var vi alle meget trætte, og efter en hel dag i regnvejr var regntøjet godt vådt. På hjemturen havde vi et lille stop ved ”Eden”, som er en blanding af et spisested, en souvenirbutik og et ”drivhus” – meget mærkværdig sted. I denne by, hvor butikken ligger, dyrker de meget frugt og grønt.
|
| |
| I aften står menuen på lasagne og dejlig salat. Denne delikate spise fremstilles af Kathrine, Benita, Karina, Kristine, Christina, Tina og Sine – noget mad, som vi helt sikkert ser frem til. |
| Ikke mere nyt herfra - vi håber for jer alle, at vejret er bedre hjemme i Danmark, end det er i Island. |
| |
|
Reportagegruppe 2 |
 |
| |
 |
| |
 |
| |
 |
| |
 |
| |
 |
| |
 |
| |
|
|
 |
|
|
| |
|
|
| Reykjavík, lørdag den 20. september |
Så er 3c her igen, med flere oplevelser her fra det kolde Island. I dag har vi været på en 9-timers tur bestående af: Seljalandfoss, Vik, Sólheimajökull, Dyrhóley og Skógafoss. |
| |
Dagen startede med en lang bustur, hvor de fleste sov efter aftenens gode omgang svømning i udendørs pool i byens svømmestadion. Turens første stop var ved det 60 m høje vandfald Seljalandfoss. Det var et vandfald med tilhørende grotte, hvor vi havde mulighed for at gå bag vandfaldet. Det var utroligt smukt og det var en oplevelse at komme så tæt på naturens fænomener. |
| |
| Sólheimajökull var den gletsjertunge, vi var ude at gå ved. Her lå der en gletsjer midt i det grønne bjerglandskab. Det var specielt, at der midt i det grønne lå is og hvid sne. |
| |
Dernæst gik turen til en lille by ved navn Vik, hvor vi holdt en pause og fik spist vores madpakker. Her kunne vi se, hvordan en islandsk landsby så ud, og naturen omkring denne var rigtig flot. Kiggede man ud over vandet kunne man se store bølger og klippestykker, som rejste sig ude på havet. Kiggede man den anden vej, så man små huse og en lille kirke inde i bjerglandskabet. |
| |
Dyrhóley var et naturområde, hvor vi virkelig mærkede naturens kræfter. Her gik vi på klipper og så bl.a. klippeformationer, hvor klipperne dannede en form for ring omkring et stort hul. Vi gik op på klipperne, hvor vinden var så kraftig, at man kunne stort set bare lade sig falde, uden der skete noget, for vinden holdt én stående. Gik man ned til vandet kunne man se enorme bølger, og stenene på stranden var sorte og de fleste runde, som et resultat af de kraftige bølger. Med sin store kraft havde vandet også dannet små huler i de store klipper. |
| |
Sidste stop på turen var Skógafoss. Et enormt flot og stort vandfald. Her stoppede vi for at tage billeder. Foran vandfaldet kunne man se en kæmpe regnbue og ifølge historierne skulle der være en skat gemt på bunden. Alt i alt en rigtig, rigtig god tur med en masse flot natur.
|
| |
|
Reportagegruppe 4 |
| |
 |
| |
 |
| |
 |
|
 |
| |
|
|
| Reykjavik, søndag den 21. september |
| I dag fik vi lov til at sove længe, hvilket var dejligt efter en hård bytur for nogle, hvor andre bare nøjedes med at sidde på Reykjavik hostel og hygge. Vi startede dagen med at tage bussen op til Perlen, som er kulturhus og saga museum. Her gik vi rundt og så på en udstilling fra vikingetiden, og da Christian endelig fik revet sig fri fra vikingerne, bevægede vi os ovenpå for at se byens bedste udsigt. Herfra gik vi ned til kunstmuseet, hvor der var en udstilling med ekspressionistiske og symbolistiske værker af Jóhannes S. Kjarval. |
| |
Efter et stykke tid på museet fik vi en time fri til at gå ned i byen og få noget at spise, inden vi skulle op til Hallgrímskirken, Islands største kirke, meget enkelt struktureret og holdt i det samme materiale. Senere gik vi ned til Kolaportid loppemarked, hvor der var en masse ragelse og uld samt en afdeling med kød og fisk. Om foråret sælger de også fugleæg. Da vi havde været igennem de fleste boder fik vi frit løb resten af dagen. Aftenens menú står på spaghetti med kødsovs som laves af Mia B, Nina, Anita, Sini, Rosa og Charlotte Dam. |
| |
|
Reportagegruppe 5 |
| |
 |
| |
 |
| |
 |
|
 |
| |
|
|
 |
|
 |
| |
|
|
| Reykjavik, mandag den 22. september |
Så blev det mandag, og vi skulle tidligt op, da vi skulle høre et foredrag. Vi kom ind til universitet med bus og havde forventninger om at høre om klimaforandringer, men fik i stedet en lektion i norsk. Vi blev dog en halv time forsinket, da teknikken ikke virkede. Ikke mindre end fire mænd skulle der til for at få projektoren til at virke, hvilket føltes lidt ligesom bekendt. Foredraget gik endeligt i gang, og professoren snakkede om klimaforandringer og deres virkninger i Island. Han viste os de metoder, de brugte til at måle forandringerne med, og vi så resultaterne. Foredraget trak ud, hvilket til vores store irritation forsinkede resten af dagen. Vi kom for sent til Kulturhuset, hvor en guide ventede. |
På museet så vi de gamle sagaer og håndskrifter fra Islands middelalder. Udstillingen fortæller om deres kulturelle og politiske betydning, og vi så de smukt dekorerede og unikke skrifter lavet af skind. |
| |
Resten af eftermiddagen var til egen disposition. Nogen tog ud at shoppe i Reykjavik og i storcentret, hvor nogen kom på afveje, mens andre købte souvenirs. Syv piger tog ud at ride på islandske heste i et par timer, hvilket var rigtig skægt, selvom det regnede. |
Her til aften skal vi have kylling med ris, som kokkereres af Pernille, Simone HP, Simone Blicher, Sarah, Jeanette og Maria. Det glæder vi os til, da vi er meget sultne efter al den friske luft. Drengene skal dog på restaurant i Perlen, som vi besøgte i går, og derfor har de klædt sig fint på. Ikke mere fra Island for i dag.
|
| |
|
Tina E. Hansen og Sine Møller Pedersen |
| |
 |
| |
 |
|
 |
| |
|
|
 |
| |
 |
| |
| Reykjavik, tirsdag den 23. september |
Dagen startede med morgenmad kl. 7. Og afgang kl. 8 til havnen, hvor vi skulle på hvalsafari. Vejret var som altid dårligt, med regn og blæst. Inden vi gik ombord på båden, var vi inde ved en meget lille udstilling omkring hvaler. Det var rigtig koldt på havet, og der var kæmpe bølger, da vi endelig kom af sted. Det var for meget for nogle af pigerne, som et par gange eller 7 skulle kaste op. Vi så en Minke Whale og Marsvin. Vi havde forventet at se mange flere hvaler, så vi gik skuffede og forfrosne i land. |
| |
Herefter skulle vi ud til den ”blå lagune” som er en varm kilde. Her nød vi det varme vand i et par timer. I dag kan vi ikke klage over vores hudpleje, da der rundt i den blå lagune var ansigtsmasker, som man selv kunne lægge. Det var utrolig luksuriøst ved den blå lagune, vandet var blå/hvidt af ren og skær mineraler, så det var sundt at ligge i. Rundt om lagunen var der klipper og bunden var af vulkansk småsten. |
I aften har vi kvalitetstid sammen – det bliver spændende.
|
| |
|
Reportagegruppe 1 (drengene) |
| |
 |
| |
 |
|
 |
| |
|
|
 |
|
 |
| |
|
|
|
|
|