hvor alle (tilsyneladende) kunne se dig? Nej vel? Det havde elever og kursister fra 3g2h-billedkunstholdet heller ikke lyst til, da de var på kunstmuseet Louisiana en fredag i september. Det nævnte toilet er et kunstværk med titlen "Don't miss a sec.", som står i Louisianas skulptur-park. Det er et rum lavet af spejle, man kan spejle sig i udefra, men se igennem indefra, når man lukker døren og bruger toilettet. Toilettet er fuldt funktionsdygtigt og beskuerne opfordres til at bruge det, sætte sig midt i parken og opleve at gå på toilettet mellem andre mennesker, der spejler sig i væggene og betragter værket. Selvom du går på toilettet, behøver du jo ikke gå glip af livet udenfor! Toilettet er en del af samtidskunst-udstillingen "The world is yours" -
Her kan man opleve en sky af mikrofoner, der nynner, synger og snorker (Shilpa Gupta). Blive indfanget af den stærke lugt af sved, indsamlet fra mænd med angstanfald (Sissel Tolaas), eller få kuldechok i mødet med Olafur Eliassons isnede kunstbil, der udstilles i en kæmpe fryser. 3g2hbk har arbejdet med emnet bæredygtig arkitektur, og museet bød også på en udstilling indenfor dette emne: "Fremtidens arkitektur er grøn". Den tematiske udstilling er opdelt i 3 sektioner, Byen, Klima & Komfort og Stofskifte - og som det kan ses på billedet involverer det også skulpturer i museets skulpturpark. |