indgang
fodboldturnering 2009

Fodboldturneringen 2009

Drenge og piger fra Fredericia Gymnasium har i uge 40 været ude at forsvare skolens ære i skolefodbold.

Drengene startede ud tirsdag i Haderslev, hvor lækre baner, godt vejr og en god stemning på holdet hjalp til en delt tredje plads i turneringen, hvor 12 hold kæmpede om pladserne. Efter de to indledende kampe, hvor der blev vist gode individuelle takter og teamspirit, skulle holdet møde Esbjerg Gymnasium i semifinalen. I en kamp med fight, mange chancer og godt spil fra begge hold, krydret med en kongekasse af venstre back Jacob Linde, tabte drengene desværre med et enkelt point i straffesparkskonkurrencen.

Som træner var det en stor fornøjelse at se drengene kæmpe i medgang og stor modgang og ikke tabe modet, trods skader på centrale pladser. Det bliver et spændende hold at følge i fremtiden!

Pigerne tog onsdag til Tørring for at vise, at pigefodbold ikke hører til på DK4. Dette lykkedes! Der blev kæmpet, vist glimrende kombinationsspil, spillet med musklerne og heppet til den store guldmedalje. Desværre måtte de nøjes med bronze, da pigerne fra Skanderborg havde fået importeret tre hurtigløbere på holdet, der også endte med at vinde turneringen.

Pigerne kunne dog i bronzekampen mønstre mere godt spil og fight ud af de lidt trætte fodboldben, og med 4-1 var der aldrig tvivl om, at FG havde fortjent bronze (hvis ikke mere) i turneringen.

Tak for gode oplevelser med holdene. Tak til Melvin for assistance med pigerne og tak til alle de, der mødte op til udtagelsen, og som får chancen igen næste år!
Morten Veng Christensen
 
elever
 
elever
 
elever
 
elever
 
FREDERICIA GYMNASIUM Nørrebrogade 88 7000 Fredericia
tlf. 7592 0688 fax. 7593 0092