En elev vil undersøge billardkugler. Hvad sker der, når to kugler støder sammen? Og hvad får billardspilleren ud af at støde til kuglen lige på eller skævt?

Linser og optik er temaet for en anden opgave. Et spændende område, og nyttigt for alle os, der bærer briller eller bruger kikkert eller kamera.

Forsøg med en ”vindtunnel” står på dagsordenen hos en elev, der skal undersøge luftmodstand på genstande med forskellige profiler. Det skulle forhåbentlig give en forklaring på, hvorfor moderne biler er strømlinede.

To elever er optaget af samfundets energiproblemer. Den ene skal arbejde med vindmøller i teori og praksis. Selv den bedste vindmølle i verden kan kun udnytte 59% af vindens energi – der jo heldigvis er gratis. Men hvor godt lever en kommerciel mølle op til idealet? Og hvad gør man, når det ikke blæser? Dette spørgsmål besvares måske i en anden opgave om energi. Her er emnet brændselsceller. Brint kan i en brændselscelle reagere med ilt fra luften og danne vand – og elektrisk energi. Og brinten kan fremstilles af overskudsenergi fra netop vindmøller.

Den sidste elev har meget højtflyvende planer i sin store skriftlige opgave. Den handler nemlig om rumrejser til Mars. Yderst aktuelt i disse dage, hvor den røde planet besøges af en række rumsonder, og hvor der tales om bemandede rejser til Mars. Men hvor lang tid tager rejsen til Mars – og tilbage igen?

De fleste elever laver større eller mindre forsøg i forbindelse med deres opgaver. Enten i gymnasiets fysiklaboratorier eller på byens billardsaloner. Eleven, der arbejder med marsrejser, må dog af gode grunde undvære forsøg – eller lade NASA om dem og følge missionerne på Internettet.