Ved regionsstævnet i håndbold i Tønder den 25. november kæmpede drengene sig frem til finalen efter en glimrende holdindsats. Holdet varmede op ved at vinde 10-6 over Munkensdam. Derefter var det Rosborgs tur, og de blev kørt over med 17-9. Sidste kamp i den indledende pulje var en noget vanskeligere opgave mod et godt sammenspillet hold fra Alssund Gymnasium, men efter en koncentreret indsats blev det til sejr på 13-10.
Dermed var semifinalen mod Haderslev sikret, og det blev endnu et tæt opgør, hvor især Martin Lellek brugte sin fysik til mange gennembrud, og det endte med en sejr på 14-13.
Alssund havde vundet den anden semifinale, så de var igen modstanderen i finalen. Alssund havde desværre lært af nederlaget i puljekampen, og fik deres spil til at fungere bedre i finalen, som de vandt. Men FG-drengene spillede en fin turnering. |
Pigerne drog mod Tønder for at starte forsvaret af den fine 2. plads til DM sidste år. I den indledende pulje skulle vi møde Alssund og Munkensdam. Første kamp blev vundet med 8 mål, mens den anden kamp blev vundet efter en lidt mere tæt kamp med 16-13. Efter en kort pause på 30 min. skulle pigerne i ilden igen, mod de to ettere fra pulje 1 og 3. Begge kampe blev vundet uden det store besvær og pigeholdet havde så kvalificeret sig til finalestævnet. Specielt stor ros til vores fantastiske keeper Camilla Nielsen for en god turnering.
Finalestævnet spilles i Fredericia onsdag den 20. januar. Så vi håber da på opbakning i løbet af dagen, hvis pigerne kommer langt. |