Så gik turen atter en gang til Herford. Som så mange gange før var Herfordturen en attraktiv begivenhed. Faktisk så attraktiv, at der måtte trækkes lod om, hvem der skulle med. Da dette ellers var gjort, startede planlægningen af udvekslingen med de tyske elever.
Afrejsedagen kom hurtigere end forventet, og alle var uhyre spændte på, hvordan ugen vil forløbe sig. "Nu er der kun få minutter til vi er der, få fat i jeres tasker og sørg for, at alle er klar til at stige af", lyder meldingen fra Nils Ole. Da toget triller ind på Herford banegård, hvor de tyske elever står klar til at tage imod os, står spændingen og nervøsiteten nærmest malet i ansigterne på os. Vi når dog kun lige at stige ud, inden vi ønskes hjertelig velkommen af tyskerne, hvorefter vi spredes i forskellige retninger.
Dagen efter bliver vi budt velkommen af skolens rektor. Vi får serveret kaffe, the og brød med ’Wurst’. Efter den fornemme velkomst, forsætter vi ned i byen, hvor den står på rundvisning. Studiendirektor Ulrich Stille fortæller os om de vigtigste monomenter, julemarkeder og chokoladebutikken, hvis chokolade stammer fra fabrikken lidt uden for centrum. Da rundvisningen er over, får vi lidt fritid, inden vi igen skal mødes med vores tyske venner.
De følgende dage går med kulturelle oplevelser om dagen, mens der om aftenen er tid til socialt samvær i form af sing star, bowling ture, kæmpemæssige prøvesmagninger af Herfordere og andre tyske alkoholiske drikkevarer for ikke at glemme de små arrangementer, der blev lavet indbyrdes, så som træning og videoaftener. De kulturelle oplevelser stod blandt andet på rundvisning i bryggeriet, hvor Herforder Pils blev fremstillet og prøvesmagt af os som gæster; chokoladefabrikken, hvor vi lærte, hvordan chokoladen bliver fremstillet af bønner - disse kan slet ikke kaldes chokolade, eftersom de smagte så bittert, at flere måtte spytte dem ud; kunstmuseet, som egentligt viste sig at være ret interessant med de udstillede installationer, og til sidst weekendturen til Köln, som bød på utallige mennesker, en enorm og flot kirke og Arne, der endte med at blive mere end en god ven til en af pigerne.
Vi glæder os til at modtage vores gæster den 23. februar. |
