indgang
kemiolympiade 2006

Dimittend fra Fredericia Amtsgymnasium vandt sølvmedalje ved årets internationale kemiolympiade.

Dennis Jul Hansen, Fredericia-student fra 2005, var med til at sikre en topplacering for de danske deltagere ved den 38. Internationale Kemiolympiade, som fandt sted i Sydkorea fra den 2. til den 11. juli 2006. Det blev det bedste resultat opnået i løbet af de 25 år, danske kemielever har deltaget.
 
Det krævede ti måneders hårdt arbejde og 7. kvalifikationsrunder før de 4 danske deltagere i den internationale kemiolympiade blev valgt blandt de næsten 400 tilmeldte elever fra landets ungdomsuddannelser. Men det hårde arbejde og den megen træning gav det ønskede resultat og placerede Danmark som et af de bedste blandt de vestlige deltagerlande. De fire danske deltagere vandt en guldmedalje, to sølv- og en bronzemedalje!
 
danske_deltagere
Fra venstre: Dennis Jul Hansen, Fredericia Amtsgymnasium (sølv), Helene Kolding, Aurehøj Amtsgymnasium (guld) , Mathias Juul Jacobsen, Nakskov Gymnasium (bronze), Rasmus Sloth Hansen, Midtfyns Gymnasium (sølv). Foto: uvm
Tillykke til dem alle og stort tillykke til Dennis!
 
    Lektor Maria Petersen
FREDERICIA GYMNASIUM Nørrebrogade 88 7000 Fredericia
tlf. 7592 0688 fax. 7593 0092