Lørdag var sidste spilleaften for årets musical Take A Chance On Me – og sikke en afslutning! Forestillingen var fuldstændig udsolgt både torsdag, fredag og lørdag, og med god grund! Det var nemlig et brag af en forestilling, der blev leveret!
Musikken klingede i bedste ABBA-stil, med lækkert sammenspil mellem kor og band og selvfølgelig de helt exceptionelle solister, som alle sang, så nakkehårene rejste sig.
Ingen musical uden dans selvfølgelig, og denne blev leveret på bedste musicalmanér med fantastisk koreografi og en helt ekstraordinær dynamik.
Hele sammenspillet af spændende kulisser, underbyggende lys, gennemarbejdede baggrunde, effektive folk bag scenen, fabelagtige performances og de dynamiske dansere, gjorde musicalen til noget helt specielt og ekstraordinært!
Og med stående klapsalver fra over 500 tilskuere hver aften må man sige, at projektet har udformet sig over al forventning! Med rektors egne ord: en semiprofessionel forestilling, som vi alle kan være stolte af! |