indgang
bruxelles 2004

Med samfundsfag højniveau i Bruxelles

3g samfundsfagsholdene på Fredericia Amtsgymnasium var fra den 3. til den 8. oktober på besøg i centrum for EU samarbejdet: Bruxelles, Belgien. Med masser af faglig viden om EU-maskineriet i bagagen begav vi os afsted mod et kompakt program: vi skulle afsløre nogle af hemmelighederne bag det påståede bureaukratis lovgivningsprocesser, se på konkrete eksempler midt i orkanens øje - samt udforske Bruxelles natteliv.
Vi fik ikke ret meget søvn på køreturen ned gennem Europa, men trods dét ventede os det første faglige programpunkt allerede få timer efter ankomsten til Bruxelles.
     
udsigt  

Vores besøg i de forskellige dele af EU-institutioner og de organisationer, der omgiver dem, havde typisk en varighed af én til to timer og karakter af koncentrerede foredrag med efterfølgende spørgsmåls- og diskussionsrunder.

Foredragene var aftalt på forhånd, og kontakten til embedsmænd og repræsentanter i de forskellige EU-organer skulle sikre, at vi nåede direkte ind i kernen af beslutningsprocesserne.

     
foredrag   Vi besøgte Gitte Seeberg i EU-parlamentet, mødte embedsmænd fra Kommissionen, Den danske EU-ambassade i Bruxelles, NATO, Dansk Industri og BEUC (en paraplyorganisation for forbrugerorganisationerne i de enkelte EU-lande).

Vi havde forberedt os med henblik på at kunne gå ind til foredrag og diskussioner direkte på foredragsholdernes niveau, men enkelte af dem havde desværre ikke den forventede kvalitet.
     
elever   Nogle steder oplevede vi, at vores aftaler om et højt fagligt niveau druknede i standardoplæg med en grundlæggende introduktion til EU på et niveau, vi for længst havde passeret. Men andre steder blev vi til gengæld mødt med oplæg til diskussioner på et højt og indforstået niveau, som modsvarede vores egen forberedelse.

Samlet set oplevede vi den store institution som dét, vi tidligere har hørt den beskrevet som: et enormt, overdimensioneret, indflydelsesrigt og beslutningsmægtigt europæisk magtcenter. Som elever havde vi alt i alt grund til at være meget positivt indstillede overfor en studietur, der både rummede fagligt fokus og dybde og samtidig plads til fritid. Efter de faglige opgaver var der rig lejlighed og mange timer til at lære byen at kende både i dagslys og ved nattetide. At Belgiens ølkultur er omfattende og avanceret lærte vi også, og det blev en god social tur, trods det faktum, at eleverne på de to samfundsfagshold kommer fra 6 forskellige 3g-klasser.
    Johanne, 3z og Benjamin, 3y
gruppe  
     
elever   elev  
FREDERICIA GYMNASIUM Nørrebrogade 88 7000 Fredericia
tlf. 7592 0688 fax. 7593 0092