indgang
mythbusters 2010

MYTHBUSTERS - ScienceCamp på Fredericia Gymnasium

Under overskriften MYTHBUSTERS afholdt Fredericia Gymnasium i weekenden
7. – 9. maj en Science Camp, hvor de tilmeldte elever udførte et væld af sjove, spændende og kontrolleret farlige eksperimenter sammen med deres egne lærere, undervisere fra Syddansk Universitet og forsvarets sprængnings-eksperter fra Skive.
Du kan også læse om Mythbuster-weekenden på SDUs hjemmeside.
 

”Det fedeste var, at der var action og eksplosioner” - Rasmus, 2a

I weekenden blev Fredericia Gymnasium omdannet til en ScienceCamp, hvor 45 elever fra alle årgange samlede sig for at få gjort op med forskellige myter. Eleverne arbejdede sammen i grupper, der var blandet på tværs af klasser og årgange. Der var også en del deltagere fra ikke-naturvidenskabelige studieretninger, man spiste sammen og overnattede på skolen, og alt dette var med til at skabe et hyggeligt samvær.
”Noget af det sjove var, at man lærte en masse fra andre klasser og årgange at kende” - Merlina, 2a

En af de første udfordringer, de forskellige grupper fik, var at finde en måde, hvorpå et æg kunne overleve det længst mulige frie fald. Som remedier havde grupperne 1 æg, 2 appelsiner, 2 gummihandsker, noget snor og lidt tape. Den vindende gruppe formåede at holde ægget i live selv efter et fald på 4 meter, mens turen fra videnscenteret til kælderen blev æggets endeligt.

Lørdag gik de store myteundersøgelser i gang, og selv om ideen var, at deltagerne skulle lege med naturvidenskaben, så var tanken også, at afprøvning af de forskellige myter skulle få deltagerne til at tænke, og måske komme frem til en naturvidenskabelig forklaring bag.

”Man lærte noget, uden at man lagde mærke til, at man lærte, fordi det var sejt” - Christian, 2a
 
elev
 

Og der blev be- og afkræftet myter, bl.a var der en gruppe, der selv fremstillede noget krudt, som de skulle løbe om kap med, ligesom andre deltagere byggede kanoner med hjælp fra kemistuderende fra SDU. Stak man hovedet ind i andre lokaler, kunne man - såfremt man kunne se noget for den røg, der også bredte sig fra forskellige forsøg - se deltagere arbejde med myter om lyd, robotter, bakterier, dansende væsker og meget mere.

Næsten al aktivitet foregik i den naturvidenskabelige fløj, dog blev der arbejdet med myter om bungyjump oppe i videnscenteret, så ”forsøgspersonen” kunne bungyjumpe helt ned i kælderen – og myten om, at man ikke skal lyve om sin vægt ved bungyjump blev bekræftet.

Der var også stor aktivitet for enden af Nørrebrogade, hvor sprængningseksperter fra Skive kaserne bl.a. beviste, at myten om, at et kanonslag kan sprænge en arm af (her i form af en svinekam) , kan bekræftes.

     
elever
     
elever
 
elever
     
elever
 
elever
     
elever
 
elever
     
elever
 
elev
     
elever
 
elever
 
elev
 
elev
     
elever
 
elever
     
”Der er blevet rykket på vores syn på naturvidenskab”
- Isabell og Line, 2l
Det mest omfangsrige forsøg løb af stablen søndag, hvor samtlige deltagere måtte i sving for at fylde et 5 meter langt kar med en blanding af majsstivelse og vand, for at undersøge myten om det kan passe, at man kan gå på majssuppe – og det kunne man. Der blev faktisk gået, løbet, sjippet, kravlet og lavet rullefald hen over majsstivelsen. Begejstringen var stor blandt deltagerne, efterhånden som de blev mere om mere klisteret ind i majsblandingen, og flere og flere fik mod på at komme op og stå på den.
 

”Jeg elsker science!” - Michael, 1b (udbrudt i spontan glæde og fuldstændig indsmurt i majsstivelse)

Mange myter blev bekræftet, og mange blev afkræftet. Vi kan i hvert fald konstatere, at myten om at naturvidenskab er noget kedeligt og tørt noget, så afgjort blev afkræftet her på Fredericia Gymnasium.
Ole Sørensen, Henrik Toft og Sarah Thorsøe Wind
     
elever
 
elever
     
elever  
     
elever
     
elever
     
elever
 
elever
     
elever
  elever
     
elever
 
elever
 
elever
FREDERICIA GYMNASIUM Nørrebrogade 88 7000 Fredericia
tlf. 7592 0688 fax. 7593 0092