Skriftlighed i proces og på tværs
|
| Vi har organiseret os i to arbejdsgrupper, som arbejder med hver sit område: |
| |
| Respons i og efter skriveprocessen |
Forskningen i udviklingen af skriftlige kompetencer (fx fra Norge og USA) peger på, at kompetencerne optimeres, hvis evalueringen/responsen integreres i selve skriveprocessen, og hvis lærernes tilbagelevering af færdige produkter formidles i en dialogisk proces. Med afsæt i denne viden vil vi i vores gruppe forsøge at udvikle modeller og redskaber i skriftlig dansk til elevernes indbyrdes respons i skriveprocessen og til lærernes tilbagelevering af produktet i responsgrupper.
I afprøvningen og udviklingen af responsmodeller og -redskaber vil vi i gruppen observere og supervisere hinanden indbyrdes samt i fællesskab reflektere over, hvordan vores erfaringer bedst nyttiggøres i skriftlig dansk – og (måske) også i andre fag med skriftlighed.
Arbejdsgruppen består af: |
| |
Lisbeth Kjeldsen (dansk, fransk)
Jeppe Bæk Meier (dansk, historie)
Rita Juncher Christensen (dansk, drama, uddannelsesleder) |
|
| Skriftlighed på tværs af fagene |
I vores gruppe arbejder vi helt overordnet med, hvordan vi får skriftligheden til at hænge sammen, så eleverne udvikler en generel skrivekompetence på tværs af fagene.
Vi vil gerne fokusere på skrivning både som en måde at lære på og som en måde at formidle på. Den måde, vi bruger sproget på i de enkelte fag, er med til at skabe den faglige virkelighed, og en del af afklaringsprocessen hen imod en tværfaglig skriftlighed er derfor at afklare indholdet af de enkeltfaglige skriftligheder. Her vil vi begynde. Derefter vil vi klargøre, hvor der er mulighed for samspil mellem de forskellige fags særlige skriftlighed.
Arbejdsgruppen består af:
|
| |
Dorette Mortensen (dansk, historie)
Ulrik Hofman Bøegh (musik, dansk)
Henriette Knudsen (engelsk, dansk, psykologi, uddannelsesleder) |
|
| |
|
|
|