Total solformørkelse den 11. august 1999 i Heidenheim

Kort før sommerferien fik flere af gymnasiets lærere uafhængigt af hinanden den gode idé, at vi alle skulle tage sydpå for at se den forestående solformørkelse. Vi var lidt sent på den og vi skyndte os derfor at spørge eleverne i 1g, 2g og 1hf, om de ville med; det ville de!

Derefter kunne vi reservere busser og indkøbe 400 par briller. Igennem skolens kontakter i Tyskland og via internettet fik vi forbindelse med Max Planck Gymnasiet i Heidenheim an der Brenz.

På vej til ferie i Italien gjorde to af skolens lærere ophold i Heidenheim for at se på forholdende og for at tale med det tyske gymnasiums rektor, Herr Spielkamp.

Så kunne vi ikke foretage os mere, før vi begyndte i skole efter sommerferien. Nu skulle der til gengæld også ske noget! Alle 1g-eleverne skulle med. De andre elever blev bedt om endeligt at melde sig til turen, så vi kunne give besked til busselskabet om det nøjagtige antal: næsten 500 elever og de fleste lærere ville med! Derefter skulle der opkræves deltagerbetaling, fordeles folk i busser, skrives oplysninger til deltagerne om turen, laves en folder, der fortalte om fænomenet, udfærdiges bykort med oplysninger om tider og steder, skrives instrukser til de busansvarlige lærere, organiseres plastposer med affaldssække, hovedpinetabletter, køkkenruller og indkøbes yderligere briller.

Det hele var først på plads et par timer før afgang tirsdag klokken 16. Dette lykkedes kun med hjælp fra elever, kontorpersonale og lærere.

Vi var bange for kraftig kø-dannelse i Tyskland, derfor startede vores syv busser fra Fredericia flere timer før man normalt ville køre. Vi kom til Heidenheim uden problemer, og derfor måtte vi vente et par timer på parkeringspladserne uden for byen. Her blev tiden fordrevet med spil, snak, spisning eller med at sove videre, indtil vi ved 7.30 tiden kørte ind i byen.

Ved gymnasiet, der ligger højt oppe ved byens galgebakke, stod rektoren parat til at vise os til rette.

Skolen blev åbnet, så vi kunne benytte os af dens toiletter. Lærerne blev inviteret på morgenkaffe, rektor fortalte om sin by, sit gymnasium og sine ferier i Danmark. På vore vegne takkede lektor Maria Petersen for den store imødekommenhed og overrakte et lille maleri af den danske kunstner Lene Juhler.
Vi fik tid til en tur ned i byen, før vi i regnvejr vendte tilbage til skolen og gik helt op på toppen af galgebakken for at opleve det spændende astronomiske fænomen. Regnen holdt heldigvis op i rette tid.

Lige fra begyndelsen var solformørkelsen en betagende oplevelse, selv om det var lidt overskyet. Naturen gik helt i stå da det blev mørkt: Fuglene holdt op med at kvidre , det blæste op, men kulden og mørket var hurtigt overstået - lyset kom frem massivt som et gult tæppe ind fra højre, et betagende syn, som var hele turen værd!
Da solen var blevet synlig igen, gik vi alle igen ned i byen for at finde noget at spise, før vi påbegyndte den lange tur hjem.

På vejen hjem oplevede vi kun lidt kø-dannelse på de første 60 km. Resten af vejen gik det glat, og vi var hjemme ved 4-tiden torsdag morgen. Vi nåede at sove et par timer, før vi igen skulle møde til næste dags undervisning.