HF-art
Kreativt B-fag (bk, dr, me, mu og bk) + valgfrit kreativt fag C (bk, de, dr, me eller mu)

Kunst, kreativitet og æstetik

HF-Art er for dig, som er kreativ og gerne vil videreudvikle dine kreative og innovative færdigheder.

Fagpakken skal klæde dig på til en karriere inden for kreative og innovative fag, f.eks. designer, scenograf, skuespiller, musiker eller en anden kreativ branche som tv, reklame/marketing.

Du arbejder med fagene både praktisk og analytisk, hvilket giver dig en stærk baggrund, både hvis du satser på en karriere inden for æstetiske kunstarter (musik, kunst og film/medier mm.) og de mere kunstteoretiske og pædagogiske uddannelser som lærer osv.

Jeg har altid elsket at være kreativ, og det er fedt at kunne bygge min HF op omkring de kreative fag

Du vil i det kreative B-fag opbygge viden i fagets forskellige discipliner. Du vil lære at arbejde selvstændigt og kreativt og udvikle dine kreative og skabende færdigheder. Fagene er forskellige og varierer med hensyn til samarbejde i processerne. En forudsætning for at du kan få faget på B-niveau er, at du i 1.hf har valgt det pågældende fag som dit praktisk-musiske fag. Du kan vælge mellem billedkunst, mediefag eller musik.   

Du kan frit vælge dit andet kreative fag på C-niveau. Her står valget mellem Billedkunst, Design, Drama, Mediefag og Musik.

Det er ikke kun er i klasseværelset, at du får styrket din kreative udvikling. Du vil få mulighed for både projekt- og praktikforløb, hvor det du lærer i undervisningslokalet skal bruges i praktiske situationer.

Du bliver en del af det store kreative miljø på FG og får mulighed for at benytte vores faciliteter som filmredigeringslokale, dramasal, lydstudie, musikøvelokaler etc.

Dit fagpakkevalg indebærer, at du yderligere skal vælge et valgfag på B-niveau. Her vil der være et lille udbud af valgfag i form af Samfundsfag B og Matematik B.

Skulle du efter hf-uddannelsen ønske at uddanne dig videre inden for andre erhvervs- og professionsorienterede uddannelser, er der også mulighed for det. Ændrer du undervejs opfattelse og satser på en lang videregående uddannelse, er der mulighed for en overbygning på hf efter din hf-eksamen.

Tilbage til fagpakker