Samfundsfag B + psykologi C

HF Life

Med mennesker i fokus

HF-life er for dig som overvejer et arbejde som lærer-, pædagog-, socialrådgiver eller lign. HF-life handler om mennesker og menneskers udvikling gennem alle livsforløb. Fagpakken skal klæde dig på til et job, hvor du dagligt skal arbejde med børn, unge og voksne, og til et liv, hvor du forventes at kunne vejlede og støtte mennesker på forskellige stadier i deres liv.

At vejlede og støtte andre mennesker kræver både psykologisk indsigt samt forståelse for forholdet mellem individ og samfund, individets udvikling og individets rolle i moderne fællesskaber. Den viden vil du få i samfundsfag B, ligesom du i psykologi C vil få redskaber til at forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør i forskellige stadier af livet.

Jeg vil gerne være lærer og HF-life er et rigtig godt sted at starte. Det bliver fedt at komme i praktik i en folkeskole.

Det ikke kun er i klasseværelset, at vi klæder dig på til forstå menneskets adfærd og psyke. Du vil derfor få mulighed for både i projekt- og praktikforløb, hvor det du lærer i undervisningslokalet skal bruges i praktiske situationer.
Du får mulighed for praktikforløb i en folkeskole eller i en institution i Fredericia Kommune. Vi samarbejder bl.a.  med University College Lillebælt.

Du skal herudover supplere med 1 valgfag på B-niveau. Det kunne være billedkunst B, hvor kreativ formidling kunne være et af mange emner. Det kunne også være Matematik B, der generelt kan bruges på de videregående uddannelser. Skulle du have lyst til helt andre fag, så er det selvfølgelig også en mulighed. Vi har et meget bredt tilbud af valgfag.

Skulle du efter hf-uddannelsen ønske at uddanne dig videre inden for andre erhvervs- og professionsorienterede uddannelser, er der også mulighed for det. Ændrer du undervejs opfattelse og satser på en lang videregående uddannelse, er der mulighed for en overbygning på hf efter din hf-eksamen.

Video  Tilbage til fagpakker