Kvalitet

Fredericia Gymnasium anvender i lighed med andre gymnasiale uddannelser et kvalitetssikringssystem, der skal sikre gode resultater og en fortsat stærk skoleudvikling. Udgangspunktet for kvalitetssikringssystemet er gældende lovgivning på området suppleret med Fredericia Gymnasiums egen strategi, mål og handlingsplaner.  

Målet er, at skolens elever skal have den bedste undervisning med gode eksamensresultater til følge, men også at de udvikler sig til livsduelige og engagerede borgere, der med deres mange kompetencer skal kunne agere i en foranderlig verden – lokalt såvel som globalt.

Over en årrække er der derfor på Fredericia Gymnasium opbygget en evalueringskultur gennem individuelle vurderinger, evaluering af undervisningen, elevtrivselsundersøgelser, medarbejdertrivselsundersøgelser og en række evalueringer af de indsatsområder, der knytter sig til uddannelsernes overordnede formål samt FG’s strategiplan.

Evalueringerne har meget forskellig karakter. Skolen er i stigende grad opmærksom på de muligheder, der ligger i den formative evaluering for at sikre forbedringer af præstationerne i en udviklingsproces. Den summative evaluering fylder fortsat meget. Den har i højere grad end den formative karakter af at kontrollere om eleven eller organisationen lever op til de mål, der er opsat. Grundlæggende befinder de samlede evalueringerne sig til stadighed mellem udvikling af kvalitet og kontrol af kvalitet.

Kvalitetssikringssystemet hviler på 2 hovedsøjler:  

  1. Skoleevalueringsplan

Skoleevalueringsplanen omfatter den overordnede evaluering af kvalitet og resultater:

  • Værdigrundlag
  • Strategier og fokusområder, ”FG 2020”
  • Skolens løbende kvalitetsmål
  • Elevtrivselsmålinger
  • ArbejdsPladsVurdering (APV)
  1. Undervisningsevalueringsplan

Undervisningsplanen omfatter:

  • Evalueringen af den enkelte elev
  • Evalueringen af undervisningen
  • Evaluering af de overordnede kompetencer i studieplanen

 

1. Skoleevalueringsplan

Værdigrundlag
Det er rektors opgave at sikre, at skolens værdigrundlag kommer til debat i forbindelse med, at der hvert 3.- 4. år fastlægges nye fokusområder, mål og handlingsplaner.        

Skolens strategi og fokusområder 
Skolens strategi i form af fokusområder, mål og handlingsplaner revideres grundigt hvert 3.-4. år. Arbejdet former sig som en involverende proces med inddragelse af både elever, ansatte, ledelse og bestyrelse. Den nuværende visionsplan ”FG 2020” er vedtaget i bestyrelsen i april 2018 efter et forarbejde med inddragelse af både elever, lærere og ledelse. Bestyrelsen har været en del af processen frem til vedtagelsen. Næste større revision forventes at finde sted i skoleåret 20/21.

I FG 2020 er der megen fokus på implementeringen af den seneste gymnasiereform. Indsatsområderne domineres af, at de mange nye intentioner implementeres på FG.

I FG 2020 er der fokus på syv indsatsområder:

Dannelsefg-logo

  • Interkulturelle kompetencer og global dannelse
  • Demokratisk dannelse
  • Digital dannelse

Faglig viden

  • Fag og fagdidaktik
  • Studieretnings- og fagpakkesamarbejde

Studiekompetencer

  • Studiemetro og skriftlighed
  • Innovation

På de forskellige områder er der nedsat arbejdsgrupper, der arbejder med implementeringen. Der er ledelsesrepræsentanter i samtlige arbejdsgrupper.  

På alle indsatsområder er der opstillet mål samt formuleringer omkring målopfyldelsen.

Ledelsen samler løbende op på indsatsområderne, og rektor udarbejder årligt en status. Status forelægges pædagogisk råd. Delelementer forelægges i løbet af året pædagogisk råd, pædagogisk udvalg, hf-udvalget og elevråd til drøftelse.

Bestyrelsen har på det ordinære septembermøde ”Status på FG 2020” på som tema. Her foregår den årlige tilbagemelding til bestyrelsen. Der foretages evt. justeringer af planen. Første opfølgning på FG 2020 er september 2018. Opfølgningen lægges på hjemmesiden.

Gennem året uddybes/udfoldes minimum to temaer fra FG 2020 for bestyrelsen til orientering og videre drøftelse. Se årshjulet for bestyrelsens arbejde.

FG 2020 indgår som en del af rektors resultatlønskontrakt. Der afrapporteres på september-mødet.

Skolens løbende kvalitetsmål

Karakterer og løfteevne

Årets resultater i form af karakterer og løfteevne på hold og i fag opgøres via UVM på et relativt detaljeret niveau for den enkelte institution. Ledelsen bringer resultaterne til drøftelse i faggrupperne og MUS-samtaler.

Karakterniveauerne og gymnasiets løfteevne bringes årligt til drøftelse i bestyrelsen.

Frafald, gennemførselsprocenter

Det årlige nettofrafald opgøres hvert år på de enkelte årgange, og UVM opgør de årlige gennemførselsprocenter på både stx og hf. Begge dele er en del af årsrapporten (regnskab), der forelægges for pædagogisk udvalg, samarbejdsudvalget og bestyrelsen.

Overgang til videregående uddannelser

Overgangen til de videregående uddannelser drøftes hvert år. Drøftelserne sker på baggrund af det årlige udtræk fra den Koordinerede Tilmelding (KOT’en). Dataene viser, hvor mange ansøgere fra Fredericia Gymnasium, der optages på de videregående uddannelser. Drøftelserne finder sted i ledelsen og bestyrelsen.

Skolens kvalitetsmål offentliggøres på gymnasiets hjemmeside under ”Nøgletal”.

Opfølgningen sker på bestyrelsesmødet i marts. Opfølgningen lægges på gymnasiets hjemmeside.

Trivselsmålinger

Trivselsmålingen står centralt i kvalitetsarbejdet på Fredericia Gymnasium. Den årlige elevtrivselsmåling gennemføres med henblik på at forbedre elevernes trivsels- og læringsmiljø på skolen. Der er især fokus på elevernes faglige og sociale trivsel, men også undervisningsmiljøet inddrages. Undersøgelsen bliver fremlagt i elevrådet, pædagogisk råd, ledelsen og bestyrelsen.

Klassebenchmarkingrapporten følges op af en handlingsplan i den enkelte klasse. Klasseteamet tager initiativ til at udarbejde en handlingsplan sammen med klassen. Elevteamet er inddraget i opfølgningen.                                                                      

De overordnede udfordringer, der måtte være, følges op af ledelsen.

Trivselsmålingerne offentliggøres på gymnasiets hjemmeside under ”Elevtrivsel”.

ArbejdsPladsVurdering (APV)

I henhold til bekendtgørelsen om arbejdsmiljø udarbejdes hvert tredje år en arbejdspladsmiljø-vurdering (APV) også kaldet medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU). Igennem den identificeres og kortlægges skolens samlede arbejdsmiljø, og på den baggrund beskrives og vurderes evt. arbejdsmiljøproblemer.  

Gymnasiets arbejdsmiljøudvalg udpeger og prioriterer løsninger på skolens eventuelle arbejdsmiljøproblemer og udarbejder en handlingsplan for det videre arbejde, som så præsenteres for samarbejdsudvalget. Ledelsen følger op. Den seneste APV/MTU blev lavet primo 2015. Næste APV finder sted i løbet af 2018.

Sygefraværet, der opgøres hvert år, behandles i de tilsvarende fora.

2. Evalueringsplan for undervisningen

Den samlede evaluering af undervisningen og elevernes faglige standpunkt og udvikling omfatter a) evaluering i forhold til den enkelte elev, b) evalueringen af undervisningen og c) evaluering af overordnede kompetencer i studieplanen.

Centralt i hele evalueringen er, at eleverne løbende og på varierende måder inddrages i evalueringen af både dem selv og undervisningen.

a) Evaluering i forhold til den enkelte elev
Den enkelte elevs læring er i fokus gennem hele uddannelsesforløbet. Ud over den almindelige dialog med læreren i den daglige undervisning arbejdes der i disse år meget med at styrke den formative evaluering. Her støttes den enkelte elevs læreproces løbende via såvel mundtlig som skriftlig feedback og feed forward. I forhold til den summative evaluering evalueres på stx den enkelte elevs faglige standpunkt ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser. Hertil kommer slutevalueringer af større skriftlige opgaver. Afgivelse af standpunktskarakter følges op med kommentarer fra læreren. På hf evalueres der via de skriftlige kommentarer.

Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave. Hvis standpunktskarakterer ligger på -3 eller 00 understøttes karakteren af en pædagogisk vejledende kommentar, så karakteren ikke står alene.

Stx – grundforløb

Forud for studieretningsvalget i oktober foretager lærerne i fagene dansk, engelsk, samfundsfag, matematik og nv en vurdering af indsats og faglighed. Vurderingen tjener primært til elevens egen refleksion over studieretningsvalg og grundforløb. Ved grundforløbets afslutning gennemføres en skriftlig screening i matematik samt afsluttende eksaminer i fagene ap og nv.

Der gives ikke standpunktskarakterer i grundforløbet i 1.g.

Den enkelte elev har primo oktober en evalueringssamtale med sin studievejleder forud for studieretningsvalget.

I evalueringssamtalen inddrages tillige den studievalgsportfolio, som eleven har sendt til gymnasiet sammen med sin optagelsesansøgning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stx studieretning

I 1.g gives de første standpunktskarakter i forårssemesteret. Standpunktskaraktererne gives i 2. og 3.g i november og marts måned. For alle årgange gives der årskarakterer ved skoleårets udgang forud for eksamensperioden.

Teamlederne gennemfører på stx to elevsamtaler om året. Samtalerne handler først og fremmest om den enkelte elevs refleksioner over egen læring, herunder hvad der styrker den enkeltes engagement, fordybelse og udbytte. Udgangspunktet for samtalerne er den enkelte elevs egen oplevelse af hans/hendes konkrete udviklings- og problemfelter i forbindelse med arbejdet med fagligt stof og faglige ”koder”, valg af læringsstrategi, lektielæsning og læringsmiljø i klassen. Teamets forudgående observationer af eleverne samt input fra elevteamet om klassen generelt kan trækkes ind, hvor det vil være naturligt ift. elevens egen dagsorden.  

Hf

På hf-, hvor der ikke gives standpunkts- og årskarakterer, afgiver alle lærere to gange årligt en skriftlig udtalelse, der indskrives i den enkelte elevs studiebog. Studiebogen er det samlende arbejdsredskab i elevens uddannelsesforløb, herunder oplysninger om og vurderinger af om de opstillede mål nås.

Tutorerne afholder to samtaler med den enkelte elev i løbet af 1. semester og derefter minimum én samtale pr. semester, hvor der løbende følges op på den enkelte elevs faglige og studiemæssige udvikling og resultater. Også her er der fokus på den enkelte elevs refleksioner over egen læring, herunder hvad der styrker den enkeltes engagement, fordybelse og udbytte.

Stx/hf

I forlængelse af at der er afgivet standpunktskarakterer (stx) og skriftlige udtalelser (hf) afholdes klasseevalueringsmøder (KLEVA-møder) med deltagelse af klassens teamledere, studievejleder og uddannelsesleder. De enkelte elevers faglige resultater og evt. fravær gennemgås. Gruppen tager stilling til, om der er behov for at iværksætte en fælles opfølgning på den enkelte elevs resultater.

På alle klassetrin afholdes der én gang om året en elev-forældrekonsultation, hvor den enkelte elev evt. sammen med forældre har mulighed for at booke en konsultation hos elevens lærere.    

b) Evalueringen af undervisningen

Minimum to gange om året forestår læreren en evaluering af undervisningen på hvert hold. Læreren beslutter selv evalueringsformen. Evalueringen indebærer dialog mellem læreren og eleverne om undervisningens indhold og tilrettelæggelse. En del af evalueringen er også at afstemme de gensidige forventninger, alt sammen med henblik på en forbedring af kvaliteten af undervisningen. I forlængelse af evalueringen aftales hvilke tiltag, der er hensigtsmæssige for at øge udbyttet.

I alle klasser er der etableret elevteam (3 elever), der kan sikre drøftelser i klassen, og som over for klasseteamet kan rejse spørgsmål i relation til undervisningen mv.  

I MUS-samtalen med den enkelte lærer er der også fokus på undervisningen. Den enkelte lærer medtager evalueringer til MUS-samtalen, hvor de gøres til genstand for en drøftelse med nærmeste leder. I MUS-samtalerne indgår tillige drøftelser af opnåede resultater (karakterer).

c)  Evaluering af de overordnede kompetencer i studieplanen

Studieplanen, der omfatter alle klassens fag, skal sikre sammenhæng og progression i uddannelsen og fungere som udgangspunkt for lærernes fælles planlægning i den enkelte klasse. Alle lærere bidrager. FG’s studiemetro for henholdsvis stx og hf er skolens redskab til at facilitere lærersamarbejdet om centrale faglige og studiemæssige kompetencer i og på tværs af fagene og progressionen i disse. Teamledelsen i de enkelte klasser har ansvaret for igangsætning og den løbende justering og opdatering af dette samarbejde.

Teamledelsen planlægger i samarbejde med uddannelseslederen to klassemøder i de enkelte klasser. Her foretages den centrale planlægning af og opfølgning på klassens arbejde omkring elevernes kompetence- og dannelsesudvikling. Lærersamarbejdet om dette er projektorganiseret med teamlederen som projektledere.

Organisering af kvalitetsarbejdet

Bestyrelsen fastlægger institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt og har derfor på en række områder ansvaret for uddannelsernes kvalitet. Bestyrelsen drøfter løbende en række af de opnåede resultater og sikrer den fornødne opfølgning.

I skolens ledelse har rektor det overordnede ansvar for det faglige og det pædagogiske arbejde og er i det daglige arbejde den kvalitetsansvarlige på en række områder. I relation til det pædagogiske kvalitetsarbejde er opgaverne uddelegeret til vicerektor og uddannelseslederne.

De forskellige resultater drøftes på de indre linjer i forskellige fora som elevteam, elevråd, faggruppemøder, arbejdsmiljøudvalget og samarbejdsudvalget mv.

4 interne fora er særligt centrale for det konkrete arbejde med kvalitet.

Uddannelseslederne

De enkelte uddannelsesledere har ansvaret for kvaliteten indenfor deres respektive ansvarsområder. Samlet koordinerer ledelsen indsatsen og sikrer løbende, at de nødvendige data indsamles og bringes på en form, så de kan indgå i de fortløbende drøftelser.

Pædagogisk udvalg, hf-udvalget og Pædagogisk råd.

Alle 3 fora er en del af skoleudviklingen. Her ideudveksles, drøftes, høres om fokusområder, mål og handlingsplaner.

Det er også i disse fora, hvor lærerne drøfter centrale spørgsmål i relation til undervisningen, planlægningen, nye undervisningsformer, it etc.

Teamledelse

Teamlederne har ansvaret for den centrale planlægning af og opfølgning på klassens arbejde omkring elevernes kompetence- og dannelsesudvikling. Teamlederne har ansvaret for, at studieplanen løbende bliver justeret og opdateret.

Lærergruppen – den enkelte lærer

Den enkelte lærer er nøglepersonen i kvalitetsarbejdet. Det gælder både i forhold til den enkelte elev, undervisningen i faget, de tværfaglige forpligtelser og opfyldelsen af de mange overordnede mål. Arbejdet med kvalitet kan derfor ikke ses uafhængigt af ressourcetildeling og løbende kompetenceudvikling.

Behandlet på møde i bestyrelsen den 13. juni 2018