Fredericia Gymnasium har som mål at være byens gymnasium. En skole, der tilbyder en studieforberedende og almendannende undervisning, der løbende udvikler sig i takt med tidens krav og elevernes forudsætninger.
Fredericia Gymnasium er en traditionsrig skole præget af humanistiske værdier. Skolen lægger vægt på, at relationerne mellem medarbejderne og eleverne præges af tolerance og respekt. Undervisningen er funderet på, at eleverne respekteres som selvstændige, hele mennesker. Gennem arbejdet med de faglige emner sikres eleverne viden og indsigt, samtidig med at elevernes lyst til at lære mere og tage stilling stimuleres. Målet er at uddanne hele mennesker.
Skolens aktiviteter er præget af de ovenstående grundholdninger. Målsætningen er uddybet i en række delpunkter. |
| |
Målsætning og handlingsplaner for skoleårene 2006-2007 og 2007-2008 |
| |
| |
Indhold: |
| |
1. Det pædagogiske arbejde |
| |
Den fælles pædagogiske udvikling |
| |
|
| |
Gymnasiet |
| |
|
| |
HF |
| |
|
| |
2. Særlige indsatsområder |
| |
|
| |
3. Det organisatoriske |
| |
|
| |
 |
| |
1. Det pædagogiske arbejde |
| |
| |
Den fælles pædagogiske udvikling |
| Det pædagogiske arbejde på skolen har de sidste 2 år været præget af forberedelserne til og implementeringen af gymnasie- og hf-reformerne. Også i 2007 og 2008 er det reformerne, der er i centrum for det pædagogiske arbejde. Således er gymnasiereformen først fuldt implementeret med skoleåret 2007-08, hvor de første studenter dimitterer efter den nye ordning. I det pædagogiske arbejde sættes der fokus på en række tiltag, der på forskellig vis knytter sig til reformerne. Nogle af disse tiltag omfatter begge uddannelser, andre er uddannelsesspecifikke. |
| |
| Udviklingen af et nyt kvalitetssystem samt en evalueringsplan |
Med den nye bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering stilles der krav om, at skolen skal etablere et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering, der baserer sig på løbende selvevalueringer. Selvevalueringerne skal have fokus på institutionens tilrettelæggelse, gennemførelse og justering af de to uddannelser. Systemet skal inddrage såvel elever som aftagere.
|
Skolen skal tillige udarbejde en evalueringsplan, der skal omfatte en evaluering af planlægningen og gennemførelse af undervisningen for de enkelte klasser og hold og i de enkelte fag. Både elever, lærere og rektor skal deltage i evalueringen.
|
| |
Målsætning:
|
|
Skolen har ved udgangen af skoleåret 2006-07 udarbejdet en samlet kvalitetssikrings- og evalueringsplan, der både sikrer opfyldelse af kravene i kvalitetsbekendtgørelsen og kravene i uddannelsesbekendtgørelserne. Det forventes herudover, at systemet har været afprøvet på udvalgte områder.
Skolen har som delmål, at der skal være særlig fokus på, hvorledes evalueringerne kan anvendes fremadrettet og dermed på, hvorledes kvaliteten løbende kan forbedres. |
| |
Den samlede plan skal drøftes indgående i lærergruppen på ½ pædagogisk dag i foråret 2007. Planen skal drøftes i elevrådet. Den samlede plan skal forelægges bestyrelsen.
|
Ansvarlig : Evalueringsudvalget
Ledelsesansvarlig: HK, PEM |
| |
 |
| |
| Udviklingen af de nye evalueringsformer |
Med reformerne følger en række nye evalueringsformer. I forbindelse med de afsluttende eksaminer veksler evalueringsformerne fra fag til fag. Der er indført en række nye eksamensformer, som hverken elever eller lærere på forhånd er fortrolige med. |
| |
Målsætning: |
| |
Både elever og lærere skal forud for de kommende eksaminer have mulighed for at stifte bekendtskab med/træne de forskellige evalueringsformer. |
| |
Den samlede lærergruppe har de senere år haft megen fokus på nye arbejdsformer som f.eks. projektarbejde og har her en række erfaringer – også med evalueringer. Der er imidlertid et klart behov for at arbejde mere systematisk med synopsis-eksamen. |
| |
Ud over deltagelse i amtskurserne afvikledes derfor ½ pædagogisk dag for hele lærerkollegiet i efteråret 2006 med synopsen som emne. Elevtræningen indarbejdes i den samlede studieplan. Øvrige eksamensformer inddrages i de løbende årsprøver. |
Ansvarlig: Pædagogisk Udvalg
Ledelsesansvarlige: LL, MP, uddannelseslederne, PEM
|
| |
 |
| |
| Implementering af ny karakterskala |
Fra og med skoleåret 2006-07 er der indført en ny karakterskala for gymnasiet og det 2-årige hf. Karakterskalaen omfatter samtlige elever, der har påbegyndt uddannelserne i 2005-06 og i 2006-07. Den nye karakterskala er for lærere, elever og forældre en markant ændring, der forudsætter formidling. |
| |
| Målsætning: |
| |
Samtlige lærere og elever skal gøres fortrolige med den nye skala. For lærergruppen skal det ske allerede i løbet af efteråret 2006 og helst samtidig for eleverne. Forældrene skal orienteres og kunne søge oplysninger om den nye skala. |
| |
Samtlige lærere skal deltage i ét af undervisningsministeriets kurser i løbet af efteråret 2006. Hvis den enkelte lærer finder, at der er behov herfor, er det muligt at tilmelde sig i mere end 1 fag. Faggrupperne forventes at drøfte skalaens udmøntning i de respektive fag.
|
1g, 2g, 1h og 2h-eleverne orienteres af studievejlederne ved særskilte arrangementer.
3g orienteres af Studievalg. Der optrykkes artikel i forældreavisen og orienteres løbende på gymnasiets hjemmeside. |
Ansvarlige: Studievejlederne, Studievalg
Ledelsesansvarlige: MP, LL
|
| |
 |
| |
| Fortsat udvikling af arbejdet i lærerteam |
Skolen har i mere end 10 år arbejdet med at udvikle arbejdet i lærerteam i en mere forpligtende retning. Med reformerne og den lokale organisering er lærerteamet i den enkelte klasse det forum, der har ansvaret for koordineringen af den fælles planlægning, forberedelse, evaluering, justering og efterbehandling af undervisningen. Dertil kommer en række informationsopgaver, opgaver m.h.t. klasserumskulturen mv. jf. funktionsbeskrivelsen. |
| |
| Målsætning: |
| |
På FG er klassens team det helt centrale forum, hvor den fælles planlægning, forberedelse, evaluering, justering og efterbehandling af undervisningen finder sted. Hertil kommer en række opgaver som koordinering i forbindelse med hytteture, ekskursioner, klasserumskultur mv. |
| |
Der udarbejdes en meget præcis beskrivelse af teamets arbejdsområde og ansvar. Ledelsen støtter teamarbejdet konkret gennem bearbejdede dokumentsamlinger over regler, opgaver, politikker etc. (Samlingerne : ”den lyserøde” og ”den lyseblå”).
Samtlige teammedlemmer forventes at have deltaget i de amtslige kurser inden udgangen af 2006. Hvor det er muligt deltager teammedlemmerne sammen i øvrige amtslige kurser, der kan støtte teamsamarbejdet.
|
Fra skoleåret 2006/07 ansættes 3 uddannelsesledere, hvis primære opgave er at støtte de mange klasseteam (ca. 27 team i 2007-08 - dermed forventes alle lærere at indgå i mindst 1 team). Uddannelseslederne, der er en del af ledelsen, har mere konkret som opgave:
|
- at indgå i dialog med teamene og servicere m.h.t. det bekendtgørelsesfastsatte arbejde
- at koordinere mellem team og mellem team og ledelse samt
- at arbejde med videreudvikling af teamarbejdet
|
Videreudviklingen af teamarbejdet gøres til genstand for mere detaljerede drøftelser ved udgangen af 2006-07. |
Ansvarlige: Lærerteam
Ledelsesansvarlige: Uddannelseslederne (EM, HK, RC)
|
| |
 |
| |
| IT- strategi |
| Strategien på IT-området skal ses i sammenhæng med de øvrige pædagogiske prioriteringer på skolen. Den samlede strategi omfatter mål for elevernes kompetencetilegnelse på IT-området, lærernes kompetenceudvikling, IT-udbygningen mv. |
| |
| Målsætning: |
| |
Da IT-området er helt centralt for den samlede pædagogiske udvikling, er det skolens mål, at skolens IT-strategi fornyes hvert år. Strategien skal indeholde de aktuelle mål for elevernes IT-kompetencetilegnelse, planer for at opfylde målene, planer for den løbende vedligeholdelse og udvikling af lærernes IT-kompetencer, planer for den samlede IT-udbygning inkl. investeringer. |
| |
IT-udvalget forventes i perioden 2006-2008 i særlig grad at have opmærksomheden rettet mod de pædagogiske muligheder, der opstår som en følge af, at samtlige lærere råder over en bærbar PC, at mange elever har en bærbar til rådighed og at der er projektorer i alle undervisningslokaler. Der skal herudover sættes fokus på IT-udbygningen set i relation til den store ombygning af skolen, IT-kravene i relation til overgangen til statsligt selveje samt skolens samlede informations-kommunikationsstrategi. IT-udvalget skal fortsat have fokus på, hvorledes skolens læringsplatform Fronter anvendes. Et særligt felt er implementeringen af de nye funktioner i Lectio. Erfaringerne viser, at IT-området har stor elevbevågenhed. Det er vigtigt, at også elevernes erfaringer inddrages i arbejdet. |
Ansvarlige: It-udvalget samt datavejlederne (JC, RO, OS)
Ledelsesansvarlige: HK, LY, PEM
|
| |
 |
| |
| |
Gymnasiet |
Udviklingen af de nye reformelementer: AP, NV og AT
|
Med gymnasiereformen følger udviklingen og implementeringen af en række nye reformelementer: Almen sprogforståelse (AP), det naturvidenskabelige grundforløb (NV) og almen studieforberedelse (AT). Den overordnede opgave er at sikre en proces, hvor erfaringerne fra de først udviklede forløb indsamles og indgår i den efterfølgende planlægning. |
| |
Målsætning: |
| |
Lokalt er målsætningen i forbindelse med AP og NV, at der sikres en proces, hvor der til stadighed sker justeringer i forhold til de erfaringer, de involverede lærere oparbejder, dels gennem de afviklede forløb, dels gennem elevernes anvendelse af den erhvervede viden videre gennem forløbet. |
| |
| Almen sprogforståelse (AP) |
I den samlede planlægning af AP er der inden for bekendtgørelsens rammer lokalt lagt særlig vægt på AP som den fælles basis for det efterfølgende sproglige arbejde i fagene dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. Latindelen jf. 3.1.1 er reduceret til opfyldelse af bekendtgørelsens minimumskrav.
Der udarbejdes og vedligeholdes en samlet lektionsplan for alle grundforløbsklasser.
Som en del af arbejdet med AP sættes der også fokus på den efterfølgende opfølgning i sprogfagene. Også her er det relevant at inddrage eleverfaringer.
|
Ansvarlig: ML og AP-lærerne (TL, IK, FN)
Ledelsesansvarlig : HK
|
| |
| Det naturvidenskabelige grundforløb (NV) |
Det naturvidenskabelige grundforløb udgør den gymnasiale introduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelligheder gennem arbejde med grundlæggende elementer af fagene biologi, naturgeografi, kemi og fysik. |
| |
Målsætning: |
| |
Ud over at opfylde bekendtgørelsens krav er der på FG særlig fokus på, at NGV bidrager til at skabe en større interesse for de naturvidenskabelige fag. |
| |
NV gennemføres i et forpligtende samarbejde mellem de 4 fag. Det er besluttet, at fagene arbejder sammen to og to – evt. i forskellige konstellationer fra klasse til klasse. De to fag gennemfører et tæt samarbejde om det samlede indhold. Der justeres efter hvert forløb. |
Ansvarlige: Lærerne i de 4 naturvidenskabelige fag
Ledelsesansvarlig: LL
|
| |
| Almen studieforberedelse (AT) |
Almen studieforberedelse er gymnasiereformens store nyskabelse med 10 % af den samlede uddannelsestid over de 3 år. AT’s helt overordnede mål er at udfordre elevernes evner samt deres kritiske og kreative sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samspil. Når dette sker på et bredt fagligt og metodisk grundlag forventes eleverne at kunne forholde sig reflekterende til såvel omverdenen som deres egen udvikling. AT forventes også at kunne kvalificere elevernes valg af fag og efterfølgende uddannelsesvalg. |
| |
Målsætning: |
| |
FG’s overordnede målsætning er at sikre en god planlægning, så eleverne over hele gymnasieperioden får en bred dækning af emner på tværs af fag og de 3 faglige hovedområder samt at sikre en variation og progression i de faglige mål, i arbejdsformerne og i elev- og lærerrollerne.
Lærergruppen skal sikres den nødvendige kompetenceudvikling.
|
| |
FG har valgt en stærk central planlægning af AT. Med udgangspunkt i AT-udvalgets oplæg fastlægges emner, fag, dele af fælles indhold mv. for at sikre, at samtlige elever får en undervisning, der lever op til bekendtgørelsens mange krav.
Uddannelseslederne har en særlig opgave i at støtte de enkelte team.
Der indbygges løbende evalueringer af AT-forløbene.
Samtlige lærere deltager/har deltaget i AT-kursusforløb. Området er fortsat prioriteret, og det forventes, at der løbende er et behov for efteruddannelse. En del af denne efteruddannelse vil blive afholdt på skolen, men ekstern efteruddannelse har tilsvarende høj prioritet.
|
Ansvarlig: AT-udvalget
Ledelsesansvarlig: RC (uddannelseslederne)
|
| |
 |
| |
| Udviklingen af studieretningsprofilerne |
Studieretningsforløbet repræsenterer det lange seje træk i uddannelsen. Elevens valg af studieretning danner sammen med de obligatoriske fag, AT og studieretningsprojektet rammen om den specifikke faglige fordybelse, som strukturen understøtter. En væsentlig forudsætning for opfyldelse af både faglige og studieforberedende mål er, at alle fag understøtter studieretningsprofilen og dermed understøtter hinanden med henblik på styrkelse af fagligheden og mulighederne for fordybelse. |
| |
Målsætning: |
| |
Gymnasiets udbud af studieretninger vurderes løbende. Mange hensyn skal opfyldes i forbindelse med udbudet: rekruttering, gymnasiets profil, elevtilfredshed i forbindelse med opfyldelse af ønsker etc.
Helt overordnet er det vigtigt, at FG lever op til beskrivelserne af de udbudte studieretninger. Det stiller nogle krav til indholdet i den enkelte studieretning. Studieplanen er for den enkelte studieretning det helt centrale styringsredskab i det daglige arbejde for både elever og lærere. Det er væsentligt, at den enkelte elev kan se studieretningsprofilen i det daglige arbejde.
|
| |
Teamene er forpligtiget på i et samarbejde med klassens lærere (studieretningsfag og fællesfag) at skabe en klar profil af den enkelte studieretning. Arbejdet hermed påbegyndes i 1g, men forventes at tage fart i 2g. Klassens team er ansvarlig for dette arbejde.
|
| Gymnasiets samlede profil (samtlige studieretninger) vurderes løbende. Der planlægges en grundigere drøftelse i foråret 2007 og det tidlige efterår 2007 med henblik på udbudet i 2008-2009. |
Ansvarlig: Studieretningsteam
Ledelsesansvarlige: Uddannelseslederne, VO, PEM
|
| |
 |
| |
| |
HF |
| Udviklingen af tutorordning, studiebogen mv |
Studiebogen og tutorordningen har til formål at støtte den enkelte kursists kompetenceudvikling. Tutorordningen skal medvirke til at udvikle den enkelte kursists selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen. Studiebogen fungerer som det samlende evalueringsredskab i kursistens uddannelsesforløb. Konkret indeholder studiebogen faglærernes evalueringer af kursisternes faglige færdigheder og studiekompetencer, tutorernes sammenfatning af samtaler med kursisterne og kursisternes selvevalueringer. |
| |
| Målsætning: |
| |
FG har de senere år haft en markant profil på hf-området med det store strukturforsøg. Også i relation til tutorordning og studiebog har FG erfaringer forud for lovgivningen. Det er målet fortsat at være på forkant og også gerne bidrage i forhold til andre kurser. |
| |
Tutorerne er tildelt en central rolle i forhold til den enkelte kursists samlede lærerproces samt i relation til at understøtte kursistens fastholdelse i uddannelsen.
På FG har vi arbejdet med tutorer i 2-3 år. I foråret 2007 gennemføres en grundig evaluering af tutorordningen med inddragelse af kursister, øvrige lærere og tutorerne.
Studiebogen udvikles fortsat i Fronter baseret på de hidtidige erfaringer.
Det er prioriteret, at involverede lærere bidrager med indhøstede erfaringer på det regionale/nationale niveau.
|
Ansvarlige: HF-udvalget, MO
Ledelsesansvarlig: EM
|
| |
 |
| |
Udvikling af den flerfaglige undervisning i den naturvidenskabelige faggruppe (nf) og i kultur- og samfundsfaggruppen (kult)
|
I begge faggrupper tager undervisningen udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger, der inddrager såvel fagenes kernestof som supplerende stof. Den konkrete undervisning veksler mellem flerfaglige og særfaglige aktiviteter.
I begge faggrupper afsluttes med én fælles mundtlig eksamen.
|
| |
Målsætning: |
| |
De to faggrupper skal have særlig fokus på den fællesfaglige undervisning. I forhold til tidligere er det helt nye undervisningsbeskrivelser, der skal udarbejdes i faggrupperne. Den nye eksamensform afprøves forud for eksamen.
Lærergruppen sikres efteruddannelse.
|
| |
Den naturvidenskabelige faggruppes undervisning indgår i en landsdækkende evaluering i efteråret 2006 (EVA). I forlængelse heraf drøftes nye tiltag.
Kult-faggruppen søger at inddrage eksamenserfaringer fra turbo-forløb forud for eksamen i 2007.
På begge områder sikres interne evalueringer af forløbene.
Lærergrupperne har alle deltaget i kursusforløb, men der er fortsat mulighed for at deltage i kurser (eksterne udbud).
|
Ansvarlige: nf-faggruppen (LL), kult-faggruppen (MM), HF-udvalget
Ledelsesansvarlige: EM, LL og PEM
|
| |
 |
| |
Særlige indsatsområder |
| |
| HF-profilering – samarbejde med de mellemlange uddannelser |
Målsætning: |
| |
FG har erkendt behovet for en mere markant profilering af hf-uddannelsen. En del af denne profilering retter sig mod de unge, der bevidst søger mod de mellemlange uddannelser. |
| |
FG har for optagelsen i 2007 aftalt at indlede et samarbejde med de 2-årige hf-kurser på Rosborg Gymnasium og Kolding Gymnasium. Samarbejdet omfatter fælles markedsføring samt et samarbejde med en række mellemlange videregående uddannelser. I samarbejdet med de videregående uddannelser er målet, at flere kursister skal i gang med en uddannelse, men også at samarbejdet skal styrke arbejdet med det studieforberedende. Et delmål på FG er, at samarbejdsprojektet med de videregående uddannelser også skal resultere i en træning frem mod opgaveskrivningen i 2. semester i 2hf. |
Ansvarlige: Lærerteam, HF-udvalget, MM
Ledelsesansvarlige: EM, PEM
|
| |
 |
| |
| Gymnasiet – løfte frekvensen til de videregående uddannelser |
Målsætning: |
| |
I området ligger frekvensen for overgangen til de videregående uddannelser lavt. Målet er at hæve denne frekvens. |
| |
Sigtet er at indlede et samarbejde mellem de 5 gymnasier med henblik på at få hævet frekvensen i den del af Trekantområdet, de 5 gymnasier dækker. I første omgang er det et ønske om at få samarbejdet etableret og dernæst etablere det udvidede samarbejde med primært SDU, men også andre videregående uddannelser |
Ansvarlig: Pædagogisk Udvalg
Ledelsesansvarlig: PEM
|
| |
 |
| |
Bygninger/byggeriet |
FG påbegynder i november 2006 den mest omfattende bygningsudvidelse og bygningsmodernisering siden 1974, da gymnasiet blev placeret i de nuværende bygninger på Nørrebrogade. Byggeprocessen er planlagt afsluttet foråret 2008.
Forud for byggeriets igangsættelse har der internt været drøftelser om både bygningsudvidelsen og moderniseringen. Drøftelserne er opsamlet i den interne byggegruppe, der har haft ansvaret for at kanalisere synspunkterne videre.
Byggeriet indebærer store indgreb i skolens dagligdag, da mange fællesfunktioner (lærerværelse, administration, fællesområde, kantine og kantinekøkken) ikke kan gennemføres i de nuværende bygningsmæssige rammer i en periode på mere end 1 år.
|
| |
Målsætning: |
| |
Målet er, at FG i foråret 2008 står med en skolebygning, der lever op til de krav, der er nedfældet i byggeprogrammet fra juni 2006 og godkendt af Vejle Amt.
Det er endvidere en vigtig målsætning, at generne ved byggeriet søges minimeret, så det i mindst mulig grad påvirker den daglige undervisning og livet på skolen.
|
| |
FG er indstillet på, at der skal bruges mange timer på den løbende koordinering af de mange elementer i det store byggeri. Koordineringen forestås af skolebetjent Hardy Olesen og PEM med mulighed for at drøfte de konkrete elementer i den interne byggegruppe. |
Langt de fleste elementer er fastlagt på indeværende tidspunkt. Der er stadig nogle få udeståender, hvor det interne byggeudvalg vil inddrage brugerne forud for de sidste beslutninger. På veldefinerede områder er der således fortsat mulighed for, at ønsker fra elever og ansatte kan indgå.
|
| FG skal i perioden 2007 og 2008 søge at tilvejebringe de midler, der skal sikre, at den samlede skolebygning er funktionsduelig ved afleveringen. Det er FG bekendt, at det kræver tilførsel af midler over den løbende drift at sikre dette. |
Gennem hele byggeperioden skal ledelsen være opmærksom på at sikre den fornødne information om udviklingen i byggeriet. Tilsvarende skal der være stor opmærksomhed på information om den planlægning, der bliver en følge af, at byggeriet vil kræve løbende justeringer af lokaleanvendelsen. |
Ansvarlige: Byggeudvalget
Ledelsesansvarlige: Hardy Olesen, MP, PEM
|
| |
 |
| |
Skolemiljøet |
Mange aktiviteter på skolen organiseres med udgangspunkt i udvalget Skolens Liv. Der sikres rammerne og en overordnet planlægning, men ofte varetages de pågældende aktiviteter af ad hoc-udvalg eller af eleverne i selvstyrende elevudvalg. |
| |
| Målsætning: |
| |
Udgangspunktet er, at skolen skal være et godt værested for at være et godt lærested. Mange forhold indgår heri: fællestimer, frivillige aktiviteter, lektieværksted, fester, etc. Også de fysiske rammer, en god kantine, en pæn og velholdt skole samt den kunstneriske udsmykning spiller en rolle.
Skolen har som mål, at eleverne tager elevindflydelsen i skolens organer alvorligt, og at de motiveres til demokratisk deltagelse i skolens hverdag. Dette gælder også i relation til de aktiviteter, der skaber et godt skolemiljø.
|
| |
I en periode med byggeri, hvor der overalt er ændrede lokaleforhold mv., skal Skolens Liv i endnu højere grad end tidligere sikre gode rammer for de mangeartede elevaktiviteter. Nogle af de hidtidige aktiviteter kan ikke afvikles på samme måde som tidligere. Der skal findes nye løsninger. Der afsættes særlige ressourcer til de nye løsninger.
Det er vigtigt, at eleverne fortsat kan organisere sig selvstændigt i elevforeningen Sermo, i Coffee-House, i Operation Dagsværk etc.
|
Elevrådet har en særlig status. Der afholdes et årligt elevrådskursus i begyndelsen af et nyt skoleår. Elevrådsmøderne kan afholdes i skoletiden. Elevrådet har et rådighedsbeløb til fri disposition. Elevrådet er repræsenteret i en række udvalg, som f.eks. Skolebestyrelsen, Pædagogisk Udvalg, Skolens Liv, HF-udvalget, Kunstudvalget, Introduktionsudvalget, Skolebalsudvalget, Kantineudvalget mv. Elevrådet kan herudover deltage i eksternt arbejde (DGS, GLO m.v.).
Både elever, lærere og skolens ledelse har et medansvar for, at eleverne inddrages på en relevant og konstruktiv måde i diverse fora.
|
Ansvarlige : Skolens Liv samt diverse udvalg
Ledelsesansvarlige : LY
|
| |
 |
| |
Frafald |
FG har over en årrække haft et frafald, der ligger over landsgennemsnittet. Det største frafald har ligget på hf, men også i gymnasiet har frafaldet været større end det tilsvarende landsgennemsnit. Med overgangen til statsligt selveje betyder frafaldet økonomisk endnu mere, end det hidtil har gjort med den amtslige taksametermodel. Både hensynet til de enkelte elever og skolens økonomi tilsiger, at arbejdet med at nedbringe frafaldet bør prioriteres. |
| |
Målsætning: |
| |
FG’s frafald skal ved dimissionen 2008 være reduceret til minimum landsgennem-snittet for både gymnasiet og hf. Når pejlemærket er sat ved 2008, er det begrundet i, at der skal være tid til at implementere politikken. Gymnasieelever, der dimitterer i 2008 er første årgang, der gennemfører reformen. |
| |
En forudsætning for at nedbringe frafaldet er, at der sættes endnu mere fokus på fraværsproblematikken. Indførelse af Lectio skal give et bedre grundlag at agere ud fra.
Studievejlederne inddrages mere aktivt i opfølgningen af fravær og fastholdelse af elever.
Tutorerne på hf, skal spille en mere aktiv rolle i forbindelse med fravær og i relation til at fastholde eleverne i uddannelsen.
Skolen får fra 1. januar 2007 tilknyttet en psykolog. Psykologen må forventes at have ressourcer til at bistå flere elever end tidligere.
Det skal overvejes at udarbejde en ny udmeldelsesprocedure, så vi får en mere systematisk oversigt over baggrunden for udmeldingerne.
|
Ansvarlige: Tutorer, studievejledere, skolepsykolog, PEM
Ledelsesansvarlig: PEM
|
| |
 |
| |
Jubilæum |
Målsætning: |
| |
FG har 350 års jubilæum i år 2006. Skolens jubilæum skal fejres, men det er besluttet at udskyde fejring til foråret 2008, hvor byggeriet indvies . |
| |
I relation til jubilæet er der nedsat et udvalg, der har fået opgaven at sikre, at skolens historie nedskrives og publiceres i en bog.
Planlægningen af det egentlige jubilæum varetages af et særligt udvalg.
|
Ansvarlige: Bogudvalg og jubilæumsudvalg
Ledelsesansvarlige: PEM
|
| |
 |
| |
Det organisatoriske |
| |
| Overgangen til statsligt selveje |
Overgangen til statsligt selveje er den største organisatoriske ændring gymnasieskolen har været ude for i årtier. Det indebærer, at der sker omfattende ændringer i den overordnede styring af skolen, i det administrative arbejde mv. |
| |
Målsætning: |
| |
Målsætningen er at få opbygget en ny organisatorisk og administrativ ramme, der kan fungere optimalt i forhold til skolens overordnede formål: at uddanne unge mennesker. Målet er at opbygge en organisation med klare beslutningsstrukturer og enkelte arbejdsgange. Den samlede organisation skal sikre, at uddannelserne og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, pligter og rettigheder. |
| |
 |
| |
| Bestyrelsen |
Den midlertidige bestyrelse afslutter sit arbejde primo 2007. Den nye bestyrelse bliver gymnasiets overordnede myndighed. Der forestår et arbejde med at etablere den permanente bestyrelse. Bestyrelsen skal sammensættes, introduceres til arbejdet mv. En række forskellige politikker skal vedtages i løbet af 2007. Hertil kommer den løbende planlægning af arbejdet i bestyrelsen, serviceringen etc.
|
Ansvarlige: LIW, PEM
Ledelsesansvarlige: VO, PEM
|
| |
 |
| |
Opbygningen af et nyt netværk i et forpligtende samarbejde mellem de 5 gymnasier i Trekantområdet
|
Det er aftalt, at de 5 gymnasier i Kolding, Vejle og Fredericia indgår i et samarbejde i relation til de krav, der opstilles i lovgivningen om ”det forpligtende samarbejde” vedr. optagelse, kapacitetsfastsættelse mv.
Det er herudover aftalt, at de 5 gymnasier indleder et netværkssamarbejde, hvor gymnasierne samarbejder på en række udvalgte områder. Det gælder både administrative og udviklingsorienterede opgaver. Der afholdes løbende ledermøder mellem rektorerne og vicerektorerne, men det forventes, at der dannes netværk af både inspektorer og øvrige medarbejdergrupper.
|
Ledelsesansvarlige: VO, PEM |
| |
 |
| |
| Opbygningen af økonomisystem og regnskab |
Der forestår et stort arbejde med at afvikle de gamle systemer fra amtskommunen og opbygge nye systemer i relation til den statslige styring. Det gælder etablering af åbningsbalance, udarbejdelse af ny regnskabsinstruks, etablering af ny kontoplan, overgang til nyt økonomisystem (Navision Stat), udvælgelse af og samarbejde med den interne revision, valg af pengeinstitut etc.
Udover opbygningen stilles der krav til en omfattende kompetenceopbygning i form af et omfattende efteruddannelsesprogram for de involverede.
Gymnasiet har besluttet, at de nye arbejdsopgaver varetages af det hidtidige personale med bistand fra revisionsfirmaet. Den samlede kursusdeltagelse er på ca. 25 arbejdsdage fordelt på de involverede.
|
Ansvarlige: KM, (DH), VO og PEM
Ledelsesansvarlige: VO, PEM
|
| |
 |
| |
Opbygning af administration (journalisering, SPS, befordring, it-systemer, indtægtsdækket virksomhed)
|
Der forestår på en lang række områder et arbejde med at opbygge nye forretnings-gange, et nyt journaliseringssystem, ny administration af befordring, fastlæggelse af lønadministrationen, implementeringen af SPS (Social Pædagogisk Støtte) etc.
På hvert af disse områder er der tovholdere på i administrationen.
De fleste områder skal stå klar 1. januar. Enkelte områder som f.eks. et nyt elektronisk journaliseringssystem forventes implementeret over en længere periode.
|
Ansvarlige: LIW, DH, KM og VO
Ledelsesansvarlig: VO
|
| |
 |
| |
Vedtagelse og implementering af nye politikker : personalepolitik, lønpolitik, rusmiddelpolitik, syge-fraværspolitik, rygepolitik
|
De amtslige politikker på personaleområdet bortfalder med overgangen til statsligt selveje. Det indebærer, at der på en lang række områder skal nyformuleres politikker. Det gælder personalepolitik, lønpolitik, syge- og fraværspolitik, rusmiddelpolitik, rygepolitik etc. Også en række kutymer skal drøftes og evt. justeres. |
Ansvarlige: Samarbejdsudvalget, Pædagogisk råd, Elevrådet
Ledelsesansvarlig: PEM
|
| |
 |
| |
| Kantine |
Den nuværende konstruktion med kantinen som en selvejende institution, men bundet til gymnasiet skal drøftes grundigere. Umiddelbart ser det ud til, at organisationsformen skal genovervejes. Det skal ske i løbet af 2007 – evt. i forbindelse med, at kantinekøkkenet vender tilbage i hovedbygningen. |
| |
| |
Behandlet på bestyrelsesmødet den 26. marts 2007 |