Fredericia Gymnasium

I august måned deltog Jesper Langhoff og Christian Mortensen i et praktisk kursus vedrørende metoder til registrering af klimaforandringer på Svalbard (beliggende ca. 1000 km fra Nordpolen). Kurset var midtvejspunktet i faget ”Klimaforandringer i polare landskaber”, som de har fulgt i perioden april-november på Nord Universitet i Bodø. Forud for kurset gennemgik de en nøje udvælgelsesproces, idet der kun var 7 pladser til danskere. Efter optagelsen bød foråret på 2 teoretiske opgaver á 30 sider, med det formål, at skabe et fagligt fundament forud for det praktiske kursus. Fredag d. 11 august gik turen endelig mod det kolde nord, og de landede således i Longyearbyen i det smukkeste solskin kl 01.30 – på denne tid af året går solen ikke ned ved 79˚N. Selve kurset startede først d. 17 august, så de første dage var planlagt med eget feltarbejde til fods. Efter at have skaffet den lovpligtige riffel, signalpistol og satellittelefon bestilte de en taxi, og blev kørt ud for enden af hovedvejen (red.: der er kun én vej væk fra selve byen, og den er kun 7 km lang). Nu begyndte eventyret i vildmarken!

                 Begge lærere er meget erfarne i friluftsliv, og havde naturligvis forberedt sig på alle tænkelige situationer og forskellige ruter afhængig af vejret. Selve underlaget var de spændte på, og det viste sig også at være den største udfordring. Svalbard er, med sin placering tæt på Nordpolen, en del af den arktiske klimazone, og tundra som plantebælte. Her bliver floraen ikke højere end 10-15 cm, og er præget af lav og mos i et permafrostmiljø. Derudover er store dele af Svalbard domineret af gletsjere (2/3) og store områder med sten og andet erosionsmateriale – alt i alt er Svalbard et ”nøgent” og barskt landskab. Dagene gik herefter med 8-10 timers daglig vandring (ca. 25 km) De indlagte pauser blev brugt på geologiske og biologiske observationer. Med 24 timers dagslys mister man hurtigt fornemmelsen for tid, og de 10 daglige timer med rygsækken synes at gå hastigt. Terrænet og den tunge rygsæk (+30 kg) satte dog sine præg, hvorfor aftenens teltning og efterfølgende store energiindtag skabte en behagelig stemning. Efter aftensmad indtraf rutinen med isbjørnevagt, hvilket i praksis betyder at man sover 4 timer hver på skift, hvor den anden så sidder med den trofaste tyske Mauserriffel fra 2. verdenskrig i skødet. Svalbard bød de efterfølgende dage på et bredt udvalg af fantastiske naturoplevelser, rensdyr lige udenfor teltet, solskin, storm og regn, adskillige vandpassager i iskoldt smeltevand og en generel følelse af at være en meget lille skabning i den store verden. D. 16 august om eftermiddagen vandrede de ud af Bodalen og ramte som planlagt hovedvejen igen. Herefter retur til Longyearbyen, en kold øl, et tiltrængt bad og klargøren til morgendagens kursus.

De følgende 5 dage stod i undervisningens tegn, og med en blanding af praktisk og teori blev vi håndfast ført igennem meteorologi, glaciologi og landskabsmorfologi. Med en dagligt program fra 8-21 med forelæsninger af nogle af de førende klimaforskere i verden (red.: Svalbard er et af de foretrukne destinationer til monitorering af klimaforandringer pga. den meget lille antropogene påvirkning) fik de en betragtelig indsigt arbejdet med klima, de aktuelle og potentielle forandringer verden står overfor. Efter endt kursusprogram kl 21. 30, blev riflen taget på ryggen og man begik sig afsted mod nærmeste moræne foran Longyearbreen. Denne moræne repræsenterer jordlag fra Kridtperioden og den tertiære periode, dvs. ca. 60-140 mio. år siden. Her var det muligt at ”slå fossiler”, og bevæbnet med en geologhammer blev et utal af sten undersøgt og mange flotte fossiler fundet. Der er noget storslået ved at åbne en sten, og se et fint lille birkeblad få dagslys for første gang i 100 mio. år.  

Den årvågne læser vil nu huske, at der ikke var flora over 10-15 cm. på Svalbard, men for 100 mio år siden befandt Svalbard sig ca. 50⁰N (dvs. hvor Tyskland befinder sig i dag) og fossiler af Lind, Bøg, Taks, Birk var så en del af det de kunne finde.

Klimakurset bød på mange forsøg og en stor mængde data. Disse blev efter hjemkomst til FG sammensat til en feltrapport på 28 sider, hvilket var adgangsbilletten til selve eksamensopgaven for hele faget. Eksamensopgaven havde til formål at skabe et undervisningsforløb i lokalområdet med udgangspunkt i de lærte og anvendte metoder. Denne 30 siders opgave blev afleveret d. 15 nov. og kurset er således tilendebragt.