Hjem » Antimobbestrategi for Fredericia Gymnasium

Antimobbestrategi for Fredericia Gymnasium

Antimobbestrategien er en del af Studie- og ordensreglerne på Fredericia Gymnasium.

Fredericia Gymnasium har som grundværdier: tolerance, respekt, ansvarlighed, engagement og lyst til at lære, faglighed og trivsel. Tolerance, respekt og ansvarlighed opfatter vi som helt grundlæggende for at kunne skabe en ungdomskultur og et fagligt miljø, hvori alle kan trives og har engagement og lyst til at lære. Det er derfor helt indiskutabelt, at det under ingen omstændigheder kan accepteres, at der foregår mobning på eller i tilknytning til Fredericia Gymnasium.

Værdierne understøttes i det daglige af studieordensreglerne (Se: https://www.fredericia-gym.dk/om-os/studieordensregler/), hvoraf det ligeledes fremgår, at:

”Gymnasiet er et uddannelses- og arbejdssted for mange, hvor den enkeltes adfærd har stor betydning for helheden. Det er derfor en forudsætning for arbejdet på skolen, at alle viser hensyn til hinanden og bidrager til en behagelig omgangstone samt en god afvikling af undervisningen og andre aktiviteter både på og uden for skolen samt på nettet.

Der skal udvises en adfærd, så andres engagement, lyst og muligheder for at deltage i undervisningen og skolens sociale liv ikke begrænses. Ingen elever eller ansatte må udsættes – eller udsætte hinanden – for nedværdigende eller krænkende behandling hverken i eller udenfor skoletiden samt på nettet.”

Bemærk, at reglerne mod mobning gælder både i og udenfor skoletiden, og at reglerne ligger i naturlig forlængelse af undervisningsmiljøloven, hvor det fastslås, at elever ”har ret til et godt undervisningsmiljø” således, at ”undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt” og dermed ”fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring”. (Se Undervisningsmiljøloven, §1, LBK nr. 316 af 05/04/2017: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=188636)

Definition på mobning

På Fredericia Gymnasium anvendes følgende definition på mobning: 

En person mobbes, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere  på et sted, hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig.

Der er således tale om mobning, når en eller flere personer generes flere gange, og mobningen enten er direkte i form af fysiske handlinger (fx uønsket fysisk kontakt, mimik eller verbal nedværdigelse) eller indirekte (fx sladder eller isolation). Mobning kan foregå, når to personer fysisk er sammen, eller når de er adskilt – fx ved mobning via sociale medier og lignende. Det ligger derfor implicit i forlængelse heraf, at de sociale medier ikke i udgangspunktet opfattes som et sted, hvor den unge bare kan vælge ikke at opholde sig.

Fredericia Gymnasium arbejder med en tilgang til mobning, hvor mobning kan opstå som en følge af enkeltpersoners uacceptable adfærd eller opstå som adfærd formet af et  uacceptabelt normsæt opstået i et fællesskab. Dermed lægger Fredericia Gymnasium sig op ad tilgangen fra Dansk Center for Undervisningsmiljø:

”Mobning er et gruppefænomen. Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.

Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab”. (Se:  http://dcum.dk/ungdomsuddannelse)

Uagtet om mobningen opstår på baggrund af enkeltpersoners adfærd eller en gruppes normsæt, er mobning uacceptabel, men det kræver forskellige løsningsstrategier.

Tiltag mod mobning

Fredericia Gymnasiums væsentligste tiltag i forhold til at undgå mobning er:

  • At alle elever i introperioden orienteres om skolens studie- og ordensregler. Denne indsats varetages af ledelsen på Fredericia Gymnasium.
  • At alle elever i deres gang på skolen oplever, at alle aktiviteter på skolen afvikles i en atmosfære af respekt. Denne indsats er primært centreret om klasseteamets arbejde med læringsmiljøet i de enkelte klasser. Arbejdet understøttes af de årlige elevtrivselsmålinger med data på klasseniveau.
  • At elever oplever, at de ansatte griber ind, såfremt nogle elever ikke bliver behandlet respektfuldt. Denne indsats omfatter i almindelighed hele personalegruppen, men i særdeleshed lærergruppen.
  • At personalet er bekendt med og følger den foreliggende antimobbestrategi. Det er ledelsens opgave at sikre, at nye ansatte er bekendt med antimobbestrategien, og at hele personalegruppen orienteres om eventuelle ændringer.

Procedure i forbindelse med mobning

Hvis skolen bliver bekendt med, at elever på Fredericia Gymnasium udsættes for mobning udført at en eller flere personer med tilknytning til skolen, iværksættes nedenstående procedurer. Alle tidsangivelser er maksimumangivelser. Man bør således altid stræbe efter at løse de enkelte trin i proceduren hurtigst muligt – alt sammen under hensyntagen til at sikre kvalitet i løsningerne. 

Iagttagelse af uacceptabel adfærd

Hvis en lærer eller en ansat er vidne til en konkret uacceptabel social adfærd, skal vedkommende handle hurtigst muligt. Den ansatte skal som udgangspunkt handle i situationen og konfrontere den eller de elever, som udøver en uacceptabel adfærd. (Hvis en anden ansat end en lærer bliver vidne til en uacceptabel social adfærd, kan denne vælge at kontakte skolens ledelse, som herefter sender sagen videre til klassens teamledelse).

Efter situationen vurderer læreren, hvorvidt der er tale om mobning. DCUM har beskrevet tegn på mobning. (Se: http://dcum.dk/ungdomsuddannelse).

Hvis læreren umiddelbart vurderer, at der er tale om mobning, kontaktes klassens teamledelse indenfor to arbejdsdage.

Hvis en lærer eller en ansat ad andre veje bliver gjort bekendt med adfærd af mobbelignende karakter, orienteres klassens teamledelse ligeledes indenfor to arbejdsdage.

Hvis en elevtrivselsmåling eller lignende giver mistanke om mobning uden kendskab til et konkret offer, skal teamledelsen iværksætte en proces, der kan afklare situationen. Det kan være samtaler med klassens lærere, samtale med klassen eller eventuelt yderligere og mere målrettede trivselsmålinger. 

Uddannelseslederen kan i alle tilfælde inddrages.

Afklaring af situationen

Teamledelsen kontakter indenfor to arbejdsdage den eller de elever, som ifølge tilbagemeldingerne er blevet mobbet, og aftaler et tidspunkt for en samtale. 

Såfremt denne samtale underbygger formodningen om mobning, tager teamledelsen indenfor yderligere to arbejdsdage kontakt til den eller de elever, som ifølge den afklarende samtale har mobbet. Eleverne skal af hensyn til mobbeofferet ikke på forhånd informeres om det konkrete indhold af samtalen.

Efter de to samtalerunder vurderer teamledelsen samt eventuelt øvrige involverede lærere, hvorvidt der er tale om mobning. Her læner skolen sig op ad DCUM’s tegn på mobning. (Se: http://dcum.dk/ungdomsuddannelse)

Hvis teamledelsen herefter vurderer, at der ikke er tale om mobning, men om en enkeltstående konflikt, løses det i situationen. Uddannelseslederen orienteres. Såfremt den konkrete – men enkeltstående – situation har en karakter, der er så alvorlig, at den ikke kan håndteres i situationen, inddrages den ansvarlige uddannelsesleder i håndteringen.

Hvis der konstateres mobning

Hvis teamledelsen derimod vurderer, at der er tale om mobning, er det øjeblikkelige fokus at beskytte mobbeofferet. Teamledelsen skal senest den næstfølgende arbejdsdag gøre det klart for den eller de elever, som er blevet mobbet, at vedkommende altid skal orientere teamledelsen, hvis der fortsat opleves mobning, således at der kan gives den nødvendige støtte. Derudover orienteres klassens øvrige lærere, studievejleder samt den ansvarlige uddannelsesleder. Dette skal ske senest to arbejdsdage efter at mobningen er konstateret.

Teamledelse og eventuelt uddannelsesleder iværksætter mulige straksforanstaltninger.

Handlingsplan

Senest ti arbejdsdage efter at mobningen er konstateret laver teamledelse og uddannelseslederen en foreløbig handlingsplan. Handlingsplanen skal indeholde:

  • Tiltag rettet mod at afklare mobnings fulde omfang, herunder om der er yderligere ofre og mobbere
  • Tiltag rettet mod at beskytte ofret (ofrene), herunder eventuel yderligere støtte – fx i form af samtaler med lærerteam, studievejleder, psykoterapeut eller skolepsykolog.
  • Tiltag rettet mod konkrete uacceptabel adfærd udøvet af konkrete enkeltpersoner
  • Tiltag rettet mod at afdække og forbedre den klasse- eller skolekultur, som mobningen foregår i.

Handlingsplanen skal indeholde en skitseret tidsplan, herunder hvornår der evalueres på offerets situation samt på forandringer af klassekulturen. 

Teamledelse og uddannelsesleder er i udfærdigelsen af handleplanen opmærksom på ikke at iværksætte tiltag, som – uden at det er intenderet – medvirker til at forstærke offerets udsatte position. (Se: https://www.folkeskolen.dk/6467/mobning—en-hel-videnskab)

I en situation, hvor en eller flere elever har udøvet konkret uacceptabel adfærd, konfronterer uddannelseslederen elever hermed og noterer dette i vedkommendes elevjournal med en kort beskrivelse af handlingerne. Uddannelseslederen kan desuden iværksætte eventuelle sanktioner – jf. studie- og ordensreglerne. Såfremt eleven er under 18 år tager uddannelseslederen desuden stilling til, om forældrene skal orienteres

Klageadgang

Hvis en elev oplever, at skolen ikke på passende vis griber ind i forhold til mobning, kan denne klage til rektor. Det samme kan forældremyndighedsindehaveren, såfremt eleven er under 18 år. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Klagen kan være begrundet dels i skolens konkrete vurdering af, om der er tale om mobning, dels i de konkrete tiltag skolen har sat i værk for at håndtere den konstaterede mobning, herunder om en handleplan er udfærdiget inden for den fastsatte tidsramme. 

Hvis rektor ikke giver klageren fuldt medhold, kan eleven eller forældremyndighedsindehaveren efter en samtale med rektor bede denne sende klagen og skolens begrundelsen for afgørelsen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Vedtaget af bestyrelsen den 17. december 2018