STX
Den musik-matematiske

MU A / MA A

MU A / MA A

Den musik-matematiske arbejder med forholdet mellem logik og intuition. Det handler generelt om at kunne gennemskue sammenhænge mellem tal og matematiske funktioner. Også inden for musik arbejder vi med musikteoriens logik, og vi arbejder kreativt med basis i denne viden. Det spændende sker i samspillet mellem logik og intuition.

Jeg kan ikke leve uden min musik. Jeg elsker at udtrykke mig gennem mit instrument. Samtidig er det også vigtigt for mig at få en god uddannelse. Det synes jeg, at jeg kan kombinere her. 

På studieretningen øver vi både individuelt og træner samspil. Vi kigger sangskriverne og komponisterne i kortene for at se, hvordan de skaber deres musik, både den nye og den ældre.

Vi arbejder matematisk – både som en metode i sig selv – men også til at nærme os forskellige måder at skrive musik. Vi arbejder også selv med at skabe musik ved at skrive sange, arrangere musikken for band og spille på forskellige instrumenter.
Vi arbejder kort sagt med tal, funktioner, mol, dur og trommestikker.

Vi kan ikke love dig, at du bliver den næste store komponist, men vi kan love dig, at du får en større forståelse af såvel matematikkens som musikkens logiske og intuitive sider.